Heksejagten på offentligt plejehjemsansatte graver unødvendige grøfter

Nogle private plejehjemsledere har brugt Else-sagen til at stemple ansatte i den kommunale ældrepleje som kyniske og uegnede. Det skaber splittelse i en tid, hvor der er brug for sammenhold.

Vi er alle enige om, at optagelserne fra Kongsgården er grusomme. At det er både hjerteskærende og uacceptabelt, at 90-årige Else mod sin vilje hænger i en sele i syv lange minutter.

Men i kølvandet på optagelserne har man i både Berlingske og Jyllands-Posten kunnet læse, at det, der skete med Else, skyldes, at den kommunale ældrepleje tiltrækker personale, der er uegnet til omsorgsarbejde. At det er et sted, hvor varme hænder er iskolde. Og her får enigheden ende.

Der findes tusindvis af empatiske og veluddannede kommunalansatte, som brænder for faget og har hjertet på rette sted. Det ved vi, fordi vi møder rigtig mange af dem. Derfor er det mere end groft, når den private plejehjemsleder May Bjerre Eiby skærer knap 70.000 medarbejdere over én kam og kalder dem uegnede.

Stop grøftegravningen
Samtidig graver udskamningen grøft mellem det private og det offentlige. En grøft, der langt fra er brug for. Det, der er brug for, er, at vi står sammen om at løse de udfordringer, der er i ældreplejen.

Inden corona brød ud, indgik vi overenskomstforlig med Dansk Industri, som May Bjerre Eibys plejehjem er medlem af, Dansk Erhverv og senest KA Pleje. I alle tre forlig er der taget skridt i retningen af at få mere uddannet personale i det private.

Derfor undrer det os, når May Bjerre Eiby bruger det omsorgssvigt, Else var udsat for, til at nedværdige den kommunale ældrepleje og sælge billetter til sit eget show i stedet for at bakke op om at styrke området bredt.

Desuden er det vigtigt at huske, at mange pårørende ikke deler det skræmmebillede, flere desværre tegner af de kommunale plejehjem.

Efter optagelserne fra Kongsgården blev vist, buldrede B.T. ud med, at tusindvis af pårørende til ældre på plejehjem er utilfredse. Dykker man ned i tallene viser de dog, at 71 procent faktisk er tilfredse eller meget tilfredse med det plejehjem, deres kære bor på, mens 11 procent er utilfredse eller meget utilfredse.

En ny ældrepleje
Selvfølgelig er det 11 procent for mange, og det understreger, at der er plads til forbedringer – dem har både vi og de ansatte råbt om længe. Ikke fordi medarbejderne er uegnede, men fordi de går hjem med ondt i maven over, at de ikke altid kan give de ældre den omsorg, de fortjener, fordi ressourcerne er knappe.

Besparelser skal på ingen måde forsvare behandlingen af Else. Det var langt over stregen. Det samme er udskamningen af kommunale social- og sundhedsansatte, som må lægge øre til, at de ikke hører hjemme i deres eget fag. Det gør de.

Men de fortjener bedre vilkår, så de kan bruge deres faglighed. I kampen for en værdig ældrepleje – både for borgere og ansatte – er der brug for samarbejde og dialog. Ikke grøftegravning og heksejagt.

Bragt i Berlingske, den 24. juli 2020