• Læs op
• Udskriv

Den er tidligere kaldt verdens bedste hjælperordning, men i dag er den desværre nærmest ikke længere det papir værd, som den er skrevet på.

Hjælperordningen BPA blev indført i Danmark for at sikre, at mennesker med handicap kan opnå selvstændighed, medindflydelse og frihed til at deltage i fællesskabet og skabe sig sin egen tilværelse på trods af et handicap. I dag udhules ordningerne, og alternativet for borgeren er hjemmehjælp eller institution.

En finanslov for 2021 er netop landet, og det blev ikke til forløsning for de 1.800 borgere med handicap, der har en hjælperordning i eget hjem.

De ved reelt ikke, om deres handicaphjælp kan blive lavet om til hjemmehjælp i næste uge. Samtidig forventer 10.000 ofte ufaglærte handicaphjælpere at få et ordentligt arbejdsmarked.

Hvor længe skal borgere og hjælpere vente på social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)?

Verdens bedste ordning
For nylig fremgik det af et større dagblad, at næstformanden i Danske Handicaporganisationer og socialministerens bud på Danmarks repræsentant i FN's handicapråd, Sif Holst, er blevet presset af Københavns Kommune på den personlige handicaphjælp.

Historien er desværre langt fra enestående og blot én blandt mange om en hjælperordning under massivt pres. Her oplever borgere med behov for handicaphjælp på tværs af postnumre, at hjælperordningen træder i baggrunden til fordel for et tikkende stopur.

Vi har i Danmark rigtig gode institutioner til mennesker med handicap. Samtidig har vi også en helt unik handicapordning, der bliver kaldt verdens bedste hjælperordning.

Den hedder BPA (Borgerstyret Personlig Assistance), og den betyder konkret, at 1.800 danskere i dag kan blive boende i eget hjem med et handicap i stedet for at bo på en institution.

Det kan de, fordi handicaphjælpere yder hjælp til borgeren i eget hjem. Vi tror, at de fleste mennesker foretrækker selv at kunne bestemme, om de vil blive boende i eget hjem med de muligheder, som det giver for at kunne leve et selvstændigt liv, eller om de vil bo på en institution.

Et mere professionelt arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet for handicaphjælperne er styrket markant med muligheden for, at ansvaret for arbejdsgivefunktionen i forhold til handicaphjælpen kan overføres fra borgeren til en virksomhed eller forening, som så har ansvaret for at sikre rammerne for de ansatte og administrere ordningerne for borgeren.

Det har bidraget til at skabe et mere professionelt arbejdsmarked på BPA-området, og vi mener, at ansatte på handicapområdet også fortjener et godt arbejdsmarked.

Når borgeren overfører arbejdsgiverfunktionen til en virksomhed, fortsætter borgeren som arbejdsleder for hjælperne i det daglige.

Virksomheden tager sig så af opgaver inden for ansættelse, oplæring og vejledning i arbejdslederansvar, afskedigelse, vikardækning (i nogen grad), lønadministration regnskab og øvrig administration og meget andet. Det er en støtte til borgeren, der ikke nødvendigvis har forudsætning for eller ønske om selv at administrere de opgaver.

Ingen overenskomst
Men ordningen er under et gevaldigt pres i kommunerne. Handicaphjælpen bliver i flere tilfælde udhulet ved at skifte handicaphjælpertimer ud med hjemmepleje.

Handicapvirksomheder oplever, at administrationsbidraget, som virksomheden får for at løse opgaven for kommunen, bliver skåret kraftigt ned, og virksomheder må i flere tilfælde sige nej til borgere i kommuner, fordi det ikke er økonomisk bæredygtigt. 

Samtidig har virksomhederne svært ved at rekruttere den bedste arbejdskraft til borgeren, fordi handicaphjælperne ikke altid får udbetalt løn efter overenskomstniveauet i kommunerne, der udmåler hjælpertimerne.

Det betyder også helt konkret, at ufaglærte handicaphjælpere ofte må vinke farvel til eksempelvis feriedage og feriegodtgørelse, fordi kommunerne ikke udbetaler løn efter overenskomsten.

Derfor er der et kæmpe behov for politisk handling nu, hvis vi skal sikre, at mennesker med behov for handicaphjælp kan bevare friheden til at leve et selvstændigt liv og deltage i fællesskabet på egne præmisser, hvis vi skal sikre et ordentligt arbejdsmarked for ufaglærte handicaphjælpere, og hvis der fortsat skal være handicapvirksomheder på området.

Derfor har FOA, KL, Handicapbranchen Danmark og Dansk Erhverv alle foreslået social- og indenrigsminister Astrid Krag, at BPA-området bliver omfattet af en takstmodel.

Ministeren har bedt sit ministerium om at kigge på BPA-området, og imens venter 1.800 borgere og over 10.000 handicaphjælpere på, at ordningen bliver lappet.

Bragt i Altinget, den 15. december 2020