Der er ingen snuptagsløsninger på ældreplejens problemer

Det seneste stykke tid har vi alle været optaget af historien om 90-årige Else og den fuldkommen uacceptable behandling, hun har været udsat for. Det har været svært at opleve og umuligt at forsvare. Men måske har vi mulighed for trods alt at få noget godt ud af en ulykkelig situation.

Debatten har fået politikernes opmærksomhed og for eksempel har ældre- og sundhedsministeren  indkaldt til et såkaldt ældretopmøde, hvor alle parter skal mødes – borgere, medarbejdere og repræsentanter for den offentlige velfærd – og grundigt drøfte en langsigtet plan for udvikling af ældreområdet.

Det er vigtigt, for selv om de billeder, vi har set fra Kongsgaarden, ikke er hverdagen i den danske ældrepleje, har ældreområdet været under pres, længe før TV 2 og Ekstra Bladet lavede deres historie. Og den vil også være det mange år frem. Løsningen er ikke et quick fix, men en lang fælles vandring.

Som om der ikke er udfordringer nok, er vi samtidig i gang med store og nødvendige ændringer i vores sundhedsvæsen. Det betyder, at langt flere opgaver skal løses tæt på borgerne i kommunernes ældre- og sundhedspleje. Det er på høje tid, at vi handler.

Fra FOA’s side vi ved godt, hvilken retning vi bør gå: Vi skal have borgerne og deres behov som omdrejningspunkt. Vi ønsker en ældrepleje, som understøtter den ældres værdighed, så vi i fællesskab kan skabe et godt ældreliv for alle borgere.

Fire veje til forbedring

I fremtidens ældrepleje skal mødet mellem borgeren og velfærdsmedarbejderen i centrum. En samlet indsats skal derfor bygge på mindst fire veje til forbedring af ældreområdet.

For det første er der hele udfordringen med at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere. Vi har brug for 40.000 flere social- of sundhedsmedarbejdere over de næste ti år, hvis vi bare skal holde det nuværende niveau. Det kræver en lang række initiativer, hvis det skal lykkes. Og vi er allerede bagud.

For det andet skal vi styrke faglig ledelse og den faglige kultur på området. Det handler igen om at skabe attraktive arbejdspladser, der har som omdrejningspunkt at levere god kvalitet til borgerne – og som bliver hjulpet i den rigtige retning af en bærende faglig kultur og en faglig kompetent ledelse.

For det tredje skal mål og ressourcer hænge meget bedre sammen, end de gør i dag. Vi skal vende mange års udsultning og smalhals uden mulighed for at følge med den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Der er brug for en udvidet ramme, der fremover både kan følge med velstanden i samfundet og med de stigende behov, som følger af flere borgere og af de nye opgaver, som kommer i kølvandet på en omlægning af sundhedssektoren.

For det fjerde handler det om at gentænke styringsmodellen på ældreområdet. Foruden det økonomiske pres er særligt hjemmeplejen udfordret af et miskmask af ramme- og aktivitetsstyring, bureaukrati og tidsregistrering. Det primære formål er at sikre »lige konkurrence« inden for rammerne af et tilbud om frit valg.

Et frit valg vel at mærke, som ikke handler om borgerens behov, men alene om valget mellem forskellige leverandører, der i princippet er lige bundet af det samme bureaukrati. Og hvor ydelserne til den ældre bliver styret benhårdt gennem en stram visitation og sat i skema omregnet i minutter.

Det skal vi gøre smartere. Vi håber, at det også bliver en del af den lovede og længe savnede nærhedsreform, som statsministeren har sat sig i spidsen for at gennemføre.

Akutberedskab til hverdag

Vi har brug for mindre enheder med færre borgere og ansatte, hvor vi opbygger arbejdsfællesskaber, der selv tager ansvar for borgerne og de ansattes dagligdag.

I den forbindelse er det vigtigt, at medarbejderne har en høj faglighed, hvor udførelsen af opgaver kan tilrettelægges fleksibelt mellem alle i arbejdsfællesskabet. Og at der rent faktisk er ordentlig kapacitet i forhold til det aktuelle, daglige behov. Tingene bliver ikke bedre, når vi i hverdagen altid opererer tæt på akutberedskabet.

Arbejdsfællesskabet skal nemlig selv kunne håndtere det meste fravær og de fleste variationer i behovet hos borgerne. Det giver arbejdsro og kontinuitet og mindsker bureaukrati, uro og forstyrrelser i dagligdagen.

Som det er nu, oplever næsten hver anden social- og sundhedsmedarbejder i ældreplejen, at de har dårligere muligheder for at yde værdig pleje og omsorg end tidligere. Det er på høje tid, at vi vender kursen og sætter velfærd og værdighed i centrum. Vi er parat.

Offentliggjort i Information d. 3. august 2020