• Læs op
• Udskriv

Det skal vi have vendt om på. Det er derfor FOA, sammen med Ældresagen, Kommunerne og Sundhedsministeren har indkaldt til Ældretopmøde.

Vi tror ikke på et to-dages topmøde som et kvikfix, men begyndelsen på en længere proces, hvor vi løser det åbenlyse først, men ikke glemmer det lange blik ud i fremtiden.

Vi skal tiltrække flere medarbejdere
Så lad os begynde med det mest åbenlyse og akutte problem ældreplejen står overfor. Rekruttering. De næste år vil mange SOSU-ansatte forlade faget på grund af alder. Den udvikling kommer samtidig med, at Danmark får flere ældre og plejetrængende borgere. Frem mod 2040 vil der komme knapt 260.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år, og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. FOAs fremskrivning viser, at der i 2028 kommer til at mangle over 41.000 ansatte inden for SOSU-området i landets kommuner. Skal vi i fremtiden have en værdig ældrepleje skal det løses. Længere er den ikke.

Løsningen handler blandt andet om at flere får mulighed for fuldtids- frem for deltidsstillinger. Det handler også om mere anerkendelse af fagene og fornuftig tid til opgaverne.

Grundlæggende kræver det respekt om både fag, ansatte og borgere. Hvis vi skal tiltrække flere gode folk til området, skal vi gøre ældreplejen til et område man i højere grad kan være stolt over at arbejde i. Det er derfor vi skal genopfinde måden, vi gør tingene på området, og det er det arbejde, vi skal begynde på ældretopmødet.

Visiteringen tættere på borgeren
Vi har brug for at rykke visiteringen tættere på borgeren, og de medarbejdere der er omkring borgeren. Det skal være fagligheden, samt borgerens ønsker, der er styrende, ikke kørelister og opgavepakker.

Hvis fru Hansen den ene dag bare ønsker at sidde i sin morgenkåbe, drikke kaffe og se tv hele dagen, og den næste dag ønsker at komme op tidligt og i gang. Så er det sådan, det skal være.

Fru Hansen kan også blive ramt af lungebetændelse, så skal der være mere tid til det, eller Fru Hansen kan blive ramt af sorg og have brug for en omsorgsfuld hånd.

Det betyder, at man ikke nødvendigvis har det samme antal timer og opgaver hver uge. Fleksibilitet fremfor rigide skemaer skal være reglen.

Mindre teams
Hvis vi vil opnå det, så skal medarbejderen vide, hvem de kommer ud til, borgeren skal vide, hvem der kommer. Det skaber en tryghed hos borgeren, men det hjælper også personalet til at se forandringerne hos borgeren, følge op på sygdomsbillede eller blot overholde de aftaler, der er lavet. Genkendelighed er altafgørende. Derfor skal der være mindre teams som arbejder sammen om en mindre gruppe borgere.

Ledelse tæt på borger og medarbejder
Det er vigtigt, at de ledere, der er tæt på frontpersonalet og borgerne har et fagligt fundament at stå på. Vi har brug for nærværende ledere, der kan bruges til sparring i løbet af arbejdsdagen, så udfordringer og problemer bliver afklaret med det samme.

Det betyder også, at ledelsesspændet - det antal medarbejdere, der refererer til den samme leder - ikke må være for stort, der skal være plads til at se den enkelte medarbejder i opgaven. 

Samspil med de pårørende
For FOA er fokus i ældreplejen mennesket og det levede liv. Det er ikke altid borgeren selv kan fortælle om det liv, de har levet. Derfor er det vigtigt, at der er et godt og tæt samarbejde med de pårørende. Der skal være en klar arbejdsfordeling, de pårørende kommer for at besøge sin far eller mor, ikke for at agere plejepersonale – de pårørende skal have muligheden for at sige til og fra løbende, alt efter hvilke overskud de har. De pårørende skal kunne forlade plejehjemmet uden at få ondt i maven.

Oplever de pårørende noget, der ikke er i orden, skal de have muligheden for at henvende sig til en ekstern myndighed, som ikke er den kommune, som har ansvaret. Den myndighed skal kunne komme på både anmeldte og uanmeldte tilsyn. Vi har brug for et ikke-sanktionerende system, hvor formålet er læring for at forebygge gentagelser.

Arbejdet begynder nu
Det lyder som en stor mundfuld. Og det er det også. Men det betyder ikke, at det vi står med i dag, ikke har værdi. Jeg er stolt af vores ældrepleje, jeg er stolt over at leve i et land, hvor vi har mulighed for støtte til at leve livet hele livet. Jeg bliver glad, når jeg hører alle de gode oplevelser FOAs medlemmer har med borgere og pårørende, og jeg bliver glad, når jeg hører borgere og pårørende glædestrålende fortælle, hvor god og værdig omsorg de får.

Er det godt altid? Sikkert ikke. Kan det blive bedre? Ja. Og det arbejde begynder nu.

Bragt i Altinget, den 25. august 2020