• Læs op
• Udskriv

Hvis fremtidens ældre skal have en værdig og fagligt funderet hjælp, skal der handles nu. Der er akut behov for flere midler til ældreområdet og en seriøs indsats for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

I løbet af de seneste mange år er der skabt et efterslæb i niveauet af den pleje, der tilbydes vores ældre. Niveauet skal rettes op – ikke blot udlignes. Fra 2008 til 2017 er antallet af visiterede hjemmehjælpstimer faldet med over 25 procent. Hele 7,5 mio. hjemmehjælpstimer er skåret væk de seneste 10 år. Samtidig er antallet af ældre over 80 år steget med 10 procent. Det hænger ikke sammen nu, og situationen bliver kun mere alvorlig om ganske få år.

Det kan vi ikke være bekendt overfor fremtidens ældre.

Ældremilliarden, værdighedsmilliarden og velfærdsmilliarden lunede, men det var symbolske, øremærkede midler, som ikke har formået at højne niveauet af ældreplejen. Så snart de er brugt i kommunerne, er vi tilbage ved udgangspunktet. 

Men lige nu forhandler kommunerne, regionerne og regeringen om en økonomiaftale, som enten kan blive starten på en genopbygning af et udpint ældreområde, mere af det samme, eller at der tilføres lige akkurat nok midler til kommunerne og regionerne, til at politikerne kan sige, at de har gjort noget.

Hos Ældre Sagen og FOA håber vi naturligvis på det første. Ældreområdet kræver, at genopbygningen starter her og nu, for at udviklingen skal vendes. 

Snart forsvinder 20.000 medarbejdere
Omkring 20.000 nuværende medarbejdere i ældreplejen forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet om under 10 år. Sammenholder vi det tal med det stigende antal ældre, så får vi behov for, at hver femte i en ungdomsårgang uddanner sig til social- og sundhedsassistent eller -hjælper for at sikre hænder nok – blot for at beholde den standard og kvalitet, vi kender i dag. Med andre ord står vi med enorme rekrutteringsproblemer.

Hvis vi ikke griber ind, ender det med, at når de 20.000 hårdtarbejdende FOA-medlemmer skal på pension, vil de opleve en markant ringere hjælp end den pleje, de selv har givet gennem deres arbejdsliv. 

Området er allerede i dag så presset, at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. I 2. halvår af 2019 har kommunerne næsten 7.000 gange forgæves forsøgt at ansætte social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Særligt slemt ser det ud for arbejdsgivere, som vil ansætte social- og sundhedsassistenter. Her ender 35 procent af stillingsopslagene med en forgæves rekruttering. Det er et klart billede på, hvor akut en situation ældreområdet står i lige nu.

Det ser sort ud, men er det for sent? 

Nej, det er det ikke. 

Den gode fortælling skal støttes økonomisk
Men det kræver, at politikerne på Christiansborg har modet til at gøre en ekstraordinær indsats under de nuværende økonomiforhandlinger. En indsats, der ville kunne mærkes hos de ældre og dem, der hver dag hjælper ældre mennesker med plejebehov. Modet skal udmøntes i en økonomi, der giver kommunerne mulighed for at levere en værdig ældrepleje.

Men hvad hjælper en værdig ældrepleje på personalemangel, kan man spørge. Det handler om den gode fortælling. Den kan være med til at vende rekrutteringsproblemerne.

For hvis man som social- og sundhedshjælper eller -assistent ofte går hjem og føler, ’det kunne jeg have gjort bedre,’ så er det ikke de positive historier fra jobbet, der fortælles videre til andre – både i vennekredsen og i medierne.

En mindre presset medarbejder vil fortælle, hvor vigtigt og fantastisk et job det er at arbejde i ældreplejen. At man har muligheden for at vende en dårlig dag til en god hos den borger, man besøger. At man har mulighed for at bruge sin faglighed til at hindre en tur på sygehuset. I hvor mange job har man muligheden for at vende sig i døren, kigge på den borger, man lige har hjulpet, og se borgerens øjne stråle af glæde og taknemmelighed?

Det er de og mange andre gode historier om ældreplejen, som de modige politikere på Christiansborg har mulighed for at hjælpe frem ved at give kommunerne den nødvendige økonomi ved de igangværende økonomiforhandlinger.