Debatindlæg: Lederne har for mange ansatte
Sundhedsvæsenet har brug for flere ledere. Det har derimod ikke brug for flere mellemled mellem kommuner og regioner.
Af: Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA
Ledelsesspændet i ældreplejen er blevet for stort. Lederen har simpelthen for mange ansatte under sig. Det betyder, at der bliver for meget fokus på drift, økonomi og personaleledelse, mens den faglige ledelse forsvinder helt. Fokus fra det, det hele handler om, forsvinder. Vi skal have fokus tilbage på fagligheden, kvaliteten og borgersikkerheden.
Det er spild af god ledelse at sætte ledere til at koordinere patientforløb. Den helt store udfordring med at have overgangen fra for eksempel sygehuset til eget hjem som eneste fokusområde, er, at vi risikerer, at det udelukkende bliver den instrumentelle sygepleje, der kommer i fokus. Vi glemmer ofte, at den ældre også har et liv ved siden af at være syg. Et liv, man måske ikke helt kan håndtere mere og skal have lidt hjælp til. Men dog stadig et helt liv.
FOA´s 80.000 medlemmer i ældreplejen og 7.000 på hospitalerne har hver dag fokus på disse hele liv.
Politikerne burde være mere fokuserede på at sætte den faglighed, som medarbejderne på landets sygehuse, plejecentre og hjemmepleje har, fri.
I den politiske debat om sundhedsreformen, supersygehuse og nærhospitaler har der ikke været meget snak om livet – det helt almindelige liv.
Det har social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter fokus på. Deres uddannelse har i høj grad fokus på faglighed, men oven på det ligger et lag af psykisk og socialt blik på den borger, de møder. De er med andre ord uddannet til at se på det hele menneske og på det hele menneskes omgivelser; hvordan ser boligen ud, er der mad i køleskabet, er medicinen taget, kniber det lidt med at huske eller begynder det at rode lidt?
De er vigtige, fordi de er med til at forebygge borgerens tilstand forværres. Det er en af de store mangler i sundhedsreformen; den tager fat, når det er for sent. Vi skal have mere fokus på det forebyggende arbejde, så den ældre ikke kommer i kontakt med systemet.
Er uheldet ude og den ældre skal i kontakt med sygehuset, skal der sikres en god overgang til hjemmet, når den ældre bliver udskrevet. Det er vigtigt, for at den ældre får et så godt forløb som muligt, kommer sig så hurtigt som muligt og kommer tilbage på sit normale funktionsniveau så hurtigt som muligt. Men vigtigst af alt at undgå genindlæggelser.
Her mener flere fagpersoner, at det er ledelse, der er det vigtige. Men et projekt i samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Københavns kommune, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital viser noget andet.
Her forsøgte man at skabe et bedre forløb for borgeren ved at nedsætte ventetiden på udskrivning til rehabilitering ved at reducere akutte indlæggelser og forbyggelige genindlæggelser. Hvis personalet fra begge sektorer får tid og mulighed for at arbejde systematisk og gennem læringsseminarer lærer hinandens arbejdsfællesskab at kende – så kan man nå i mål.
Det skal den nye sundhedsreform adressere i de 21 sundhedsfælleskaber – det er her her det skal forankres. Hos det personale, der er tættest på patienten - hvad enten det er i kommunen eller regionen. Det kræver ikke et nyt ledelseslag. Hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen fremadrettet, skal vi udnytte den viden, der allerede nu eksisterer blandt medarbejderne, der hver dag arbejder med og ser borgernes hele liv.
Bragt i Dagens Medicin, den 18. september 2019