• Læs op
• Udskriv

Det er svært at være skuffet, når det område, man brænder for og arbejder på at forbedre hver dag, får tilført 2,2 milliarder kroner. Alligevel rammer skuffelsen, fordi pengene ikke er nok til alt det, vi vil på ældreområdet, i socialpsykiatrien og hos børnene.

En god kommuneaftale kan ikke rette op på de mange hjemmehjælpstimer, der er forsvundet gennem de seneste år samt den underfinansiering, der har været på området. Man kan vel ikke forvente, at en ny regering kan rette op på det med en enkelt aftale med kommunerne. Derfor har vi brug for en finanslov, der peger ind i fremtidens velfærd.

Vi har brug for, at folketingspolitikerne er ambitiøse, modige og fremsynede omkring vores velfærd. Ikke som nu hvor beskyldninger om løftebrud, taltrylleri og hvem, der har skylden for hvad, kastes rundt mellem folketingspolitikerne, alt imens dem, det handler om, sidder og kigger på.

Som den ældre borger på plejehjem, vi kunne kalde hende Gerda. Gerda har knoklet hele sit liv for Danmark. Nu ligger hun i en plejeseng på et plejecenter og er mæt af dage. Hun ved godt, det lakker mod enden. Gerda er lidt bange, hun rækker hånden ud for at få en trøstende hånd. Forgæves. Der er ikke noget plejepersonale. 

Eller den unge sindslidende – lad os kalde ham Søren. Han klarede sig godt i skolen og havde mange venner. Men så begyndte stemmerne at tale til ham, og alt gik skævt. Kommunen forsøgte flere gange at placere Søren på et bosted. Men ingen passede, og kommunen ville ikke betale for det rigtige tilbud. Nu sidder Søren under en presenning i Ørstedparken hjemløs og tænker: »Hvordan kunne det gå så galt, at jeg havnede her?«

I skal samle aktørerne
Det er ingen hemmelighed, at vi står overfor store udfordringer på ældreområdet. Med et stigende antal ældre kommer vi til at mangle hænder, hvis vi skal opretholde den standard, vi har nu. Derfor kalder ældreområdet på en omorganisering. Det skal gentænkes, og det skal være fagligheden fremfor økonomien, der er styrende. 

Derfor er det strengt nødvendigt at sætte penge af til arbejdet. I bliver nødt til at samle aktørerne på området, så vi sammen kan skabe et ældreområde, hvor det er muligt at leve længst muligt i eget hjem. I skylder de ældre, der har bygget det land, I nu styrer, den respekt.

Socialpsykiatrien og det specialiserede område kalder også – hvis det da ikke råber – på hjælp. Vi skal have tænkt socialpsykiatrien sammen med behandlingspsykiatrien, så vi ikke skaber unødvendige barrierer for dem, der har det sværest. Vi skal sikre den rigtige faglighed og have seriøse kliniske retningslinjer, så det ikke bliver dit postnummer, der afgør kvaliteten af den hjælp, du får. 

Derfor hilser vi selvfølgelig også 10-års planen velkommen. Men det forudsætter, at der sættes penge af til et forpligtende samarbejde mellem aktørerne, så planen kan skabes. Det sker ikke ved skrivebordsarbejde i et ministerium. Det her handler om rigtige mennesker, hvor hjælpen foregår ude i det virkelige liv. 

Så kære 179 folketingspolitikere. 

Som I kan se, er det mennesker med alvorlige problemer, som jeres politik rammer. Udviklingen i både ældre- og det specialiserede område vidner om en barsk fremtid, hvis vi lader hjulene køre, som de gør nu. Derfor vil jeg bede jer om at tænke velfærden ind i finansloven og være visionære på vores velfærd - visionære på vores liv.