Sådan lød det fra en af de sygehusansatte, der deltog i DR’s dokumentar ”Jeg svigter mine patienter”, som blev sendt forleden. Og meget mere direkte kan det ikke siges.
Samme budskab havde både læger og sygeplejersker på den pressede børneafdeling på Hvidovre givet udtryk for i bekymringsskrivelser til direktionen. Og samme budskab har vi, repræsentanter for godt 110.000 sygehusansatte, fremsagt igen og igen.
Det kan være svært at finde ord, der kan supplere DR’s dokumentar, som tegner et meget virkelighedsnært billede af hverdagen for ansatte og patienter på sygehusene.
Når vi alligevel forsøger, skyldes det, at det desværre ikke er en nyhed, at arbejdspres og arbejdsvilkår mange steder har nået et punkt, som er uforsvarligt.
Patienter har brug for tryghed, behandling, kvalitet, pleje og omsorg, når de bliver indlagt. Og det skal vi være i stand til at give dem. Det nytter ikke, at sygehusvæsenet er blevet udsultet så hårdt, at vi ikke kan levere de sundhedsydelser, vi brænder for at levere på en god, ordentligt og sikker vis.
Ja, der er blevet tilført flere ressourcer til sundhedsområdet gennem de senere år, som regeringen påpeger. Men det skal holdes op imod, at der samtidig er kommet langt flere patienter, og at mere behandling er mulig. Når ressourcerne ikke står mål med de mange flere patienter og opgaver, så hænger regnestykket ganske enkelt ikke sammen.
Sygehussamarbejdet opfordrer derfor til, at vi tilbyder danskerne et sundhedsvæsen, som er værdigt og med høj kvalitet. Et sundhedsvæsen, hvor ansatte sikres ordentlige arbejdsvilkår, så vi kan levere den behandling og pleje, vi er uddannet til på en forsvarlig og god måde. Det er ikke de enkelte ansatte, der skal føle, at de svigter patienterne. Ansvaret for at svigte må ligge på skuldrene af dem, der ikke sikrer, at krav og opgaver står mål med ressourcerne.
Debatindlægget er bragt i Berlingske, den 25. marts 2019