Men ligeså vigtigt og helt fundamentalt, hvis Danmark virkelig skal tage en ny retning i fremtiden, er at vi tager et helt grundlæggende opgør med den stigende ulighed i samfundet. Vi skal genskabe trygheden for de danskere, der de seneste mange år har stået i den modtagende ende af nedskæringer og reformer.
Tryghed er en helt grundlæggende ting i et velfærdssamfund. En social begivenhed som en fyring eller sygdom skal ikke gøre folk usikre på fremtiden. Den må ikke betyde betyder, at vi skal frygte at gå fra hus og hjem, at vi måske ikke kan tilbyde et ordentligt liv til deres børn.
Desværre er det ikke situationen i Danmark i 2019. For langt de fleste lønmodtagere er dagpengene i dag kun en begrænset sikring.
Dagpenge er ikke en god forsikring
Da jeg i 1980 arbejdede på Danfoss i Kolding, udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag udgør dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og i 2025 vil dagpengene - hvis galskaben fortsætter - være nede på 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien. Det viser beregninger fra vismændene.
Fuldtidsansatte FOA'ere har i gennemsnit en bruttoløn på 31.794 kroner, og de får kun 18.866 kroner om måneden i dagpenge før skat. Hvem synes lige, at det ligner en god forsikring?
Og det er ikke gjort med det: I efteråret 2015 indgik Venstre, DF og Socialdemokratiet en aftale, der skar dagpengesatsen for nyuddannede ned med 2.000 kroner om måneden. Og den 1. januar i år trådte opholdskravet i kraft, som jager gode kolleger og stærkt eftertragtet arbejdskraft ud af dagpengesystemet og måske på længere sigt ud af landet.
Sygedagpengereform har gjort stor skade
Og utrygheden er ikke mindre for de af os, som er så uheldige at blive ramt af sygdom.
Sygedagpengereformen fra 2014 gjorde stor skade ved mere end at halvere sygedagpengeperioden fra 52 til 22 uger. For mange slet ikke tid nok til at blive udredt. Derefter venter en ydelse, der er lige så lav som kontanthjælpen.
Ender man på kontanthjælp så risikerer man at ramme mod kontanthjælpsloftet, som indebærer, at en enlig forsørger over 30 år maksimalt kan få 15.180 kroner om måneden. For samlevende og gifte uden børn gælder et loft på 11.423 kroner om måneden.
I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen i Danmark, det fortæller AE-rådet. Det er en stigning på 12.000 fra 2016 til 2017 og en stigning på 21.000 børn siden 2015. Og omkring en tredjedel af de fattige børn har forældre på kontanthjælp.
Nu skal jeg nok holde inde med dårligdommene, men det er nødvendigt at være konkret, hvis vi skal tage temperaturen på velfærdssamfundet anno 2019 og se på de udfordringer, vi står overfor.
Så kære forhandlere derinde i landstingssalen. Vi skal have genoprettet velfærden og gøre noget reelt for redde klimaet. Det tror vi på, at I har fokus på.
Men velfærd handler også om tryghed. Glem ikke dagpengemodtagerne. Dem, der er ramt af sygdom. Dem, der er kastet ud på kontanthjælp. Vi skal have lukket hullerne i det sociale sikkerhedsnet, og vi skal have gjort op med en politisk kultur, hvor man tror, at man kan straffe og plage folk til et bedre liv. Danmark har brug for en ny retning, og I må gerne begynde at sætte kursen nu.
Debatindlægget er bragt i Altinget, den 25. juni 2019