De seneste 10 år har en reformstorm blæst i vores velfærdsstat. Nogle reformer har hjulpet os og gjort os stærkere. Men for mange reformer har blæst os omkuld.
Mange steder er arbejdsmiljøet ikke bare i knæ, men nede at ligge på grund af stress og sygefravær. Nogle løber hurtigere, end deres ben kan bære. Andre sidder med tårnhøje opgavebunker. Vi har brug for et pusterum fra de hurtige reformer og effektiviseringer.
Derfor står vi nu sammen. Djøf og FOA er gået sammen i et måske uventet parløb, men meningen er klar: Slip foden fra reformspeederen. Inddrag hverdagens velfærdseksperter. Vi har sammen udarbejdet ni velfærdsdogmer til politikerne. Vi er overbeviste om, at vi alle kan få mere velfærd for pengene, hvis politikerne standser op og lytter.
Listen over reformer, der kunne være blevet langt bedre, hvis politikerne havde lyttet, er lang. Et par få eksempler: Omorganiseringen og centraliseringen af Skat. Sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed må være et af de klareste eksempler på en reform, der er gået galt.
Reformen blev gennemført med så mange kilometer i timen, at der ikke var tid til at lytte til medarbejderne. Beslutningerne blev i stedet truffet af reformkonsulenter. Konsekvenserne kender vi desværre alt for godt. Et utilstrækkeligt it-system, storsvindel med udbytteskat, nedbrud i systemet for ejendomsvurderinger.
Et andet eksempel er Sundhedsplatformen. Vi læser om medicinfejl, ventetid, dobbeltarbejde. Og endnu flere medicinfejl. Ifølge Rigsrevisionen er det både uprofessionelt og kritisabelt. Ifølge regionsrådsformanden i Region Hovedstaden både for optimistisk og implementeret uden de nødvendige ressourcer. Sundhedsplatformen har ud over cirka to milliarder kostet arbejdsglæde, frustrationer og patientfare.
Vi kunne nævne mange flere eksempler. En folkeskolereform, der blev gennemført hen over hovedet på medarbejderne. Medarbejdere, der blev udstillet som utroværdige, forkælede og grådige med for gode arbejdsvilkår. Eller reformerne for de videregående uddannelser, hvor landets universiteter og professionshøjskoler har været særligt udsatte. Siden 2013 tæller vi SU-reformen, fremdriftsreformen, dimensioneringsaftalen, et nyt bevillingssystem. Og uddannelsesloftet selvfølgelig.
Oven i det har det samlede uddannelsessystem skullet håndtere den årlige besparelse på to procent. Medarbejderne har nærmest implementeret en reform med den ene hånd, mens den anden hånd har grebet efter en ny. Resultatet er blandt andet, at frafaldet blandt studerende er steget med 20 procent siden 2014.
Tiden er til at stoppe op. Reflektere, evaluere, gentænke, puste ud. Når reformerne går for stærkt, mister vi blikket for sammenhænge, der kan løfte velfærden.
Det går ud over medarbejderne. Og det går ud over borgerne. For mange reformer er ikke effektive eller empatiske. Tværtimod. Lad reformstormen lægge sig. Vi har brug for en vindstille periode.
Det er derfor, vi siger, at gode reformer kræver ro og omtanke. Vi foreslår nu ni velfærdsdogmer om blandt andet loft over reformkonsulenter, at politikerne skal inddrage medarbejdere og lokale ledere, når de påtænker en ny reform, indførsel af risikovurderinger, og at man skal teste reformidéer, inden de føres ud i livet.
Det vil gavne vores fælles velfærd.
Debatindlægget er bragt i Kristeligt Dagblad, den 11. juni 2019