Debatindlæg: Ældre Sagen og FOA advarer om forholdene i ældreplejen: Scenariet er rædselsvækkende

Lejligheden kan kun blive gjort rent hver femte uge. Den ældre, som bor i lejligheden, kan selv kun få et bad en gang hver anden uge. Og tid til social omsorg er der bare ikke.

Der er ikke bare skåret ind til − men helt ind i − benet på ældreområdet.

Grænserne rykkes hele tiden for, hvad vi vil byde vores aldrende medborgere. Hvor ringe vilkår vi vil byde dem. Hvor skrabet en hverdag.

Hver gang vi skærer, bringer vi os et nøk længere væk fra at leve op til kerneværdierne i en værdig ældrepleje.

Mangel på arbejdskraft på ældreområdet
 En af de helt store og stadigt stigende udfordringer er, at der ganske enkelt ikke er ansatte nok i ældreplejen. Hænderne er for få, og deres tid til den enkelte borger er for knap.

Vi hører groteske eksempler med ældre, der i hjemmeplejen skal have varmet mad i mikrobølgeovnen i seks minutter. Men til social- og sundhedsassistentens besøg er der ifølge køreplanen kun afsat fem. Eller om ældre, der aldrig når at komme på plejehjem, fordi ventelisten var for lang.

Allerede i fjor viste en undersøgelse fra FOA og Kommunernes Landsforening, at 73 procent af kommunerne manglede arbejdskraft på ældreområdet.

Samtidig viser en fremskrivning, at der frem mod 2026 vil komme til at mangle 40.000 social- og sundhedsansatte, fordi der kommer flere ældre, mens et stigende antal social- og sundhedsansatte går på pension.

Lyt nu til de ansatte
 Hvis ikke vi kan skaffe personale nok, er scenariet rædselsvækkende. Situationen er allerede kritisk.

En undersøgelse viser, at 38 procent af FOA-medlemmer, der er ansat i social- og sundhedssektoren, mindst en gang om ugen er bekymrede for, at bemandingen er så lav, at det indebærer en risiko for borgernes sikkerhed.

Og 36 procent arbejder mindst en gang om ugen alene hos en borger, hvor man burde være to til stede.

Offentlige ledere på alle niveauer må her og nu gå foran og vise det gode eksempel, når det gælder rekruttering af medarbejdere til ældreplejen.

De skal ikke nøjes med at se til, når deres medarbejdere kommer og siger, at de vil søge væk eller gå på pension.

De skal derimod aktivt stille spørgsmålet: Hvad skal der til for at få dig til at blive? Lyt.

Normeringer skal være tilstrækkelige
 Der vil formodentlig komme en række afslørende svar om både arbejdsmiljø og livskvalitet. Lyt til det, og løs problemerne.

Nogle magter ikke minuttyranniet og har brug for mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Andre kan have behov for særlige arbejdstider, mulighed for nye arbejdsopgaver eller -funktioner. Eller at have en kollega mere under spidsbelastninger. Lyt.

Det er helt fundamentalt, at der bliver rettet op på personalemanglen. Derfor er ledelsen nødt til at være mere modig, dynamisk og opfindsom for at få folk til at blive, måske gå op i tid eller kunne tiltrække arbejdskraft fra andre områder.

Normeringerne skal være så tilstrækkelige, at personalet ikke bliver slidt ned. Lyt.

Kommende regering skal tænke nyt
Pilen peger ikke kun på de offentlige ledere.

Helt grundlæggende har vi behov for at samle parterne fra ældreområdet. Politikerne på Christiansborg, Kommunernes Landsforening, fag- og interesseorganisationer.

Vi må spørge os selv, om vi kan organisere området anderledes. Hvem skal have hjælp, hvor skal de have hjælp, og hvad skal de have hjælp til? Og på den baggrund afsætte de rette ressourcer og skaffe de mange hænder, der er behov for til at tage sig af samfundets plejetrængende ældre.

Man skal lede længe efter kandidater til folketingsvalget, som ikke mener, at ældreområdet skal opprioriteres.

Det er en god start, og derfor vil vi, uanset hvilken regering vi sidder med efter 5. juni, gerne invitere til fælles nytænkning af ældreområdet.

For de ansattes skyld. Men allermest for de ældres.

Debatindlægget er bragt i Altinget, den  5. juni 2019