Debatindlæg: Der er sket en forråelse i arbejdslivet

Det psykiske arbejdsmiljø presser de offentligt ansatte i stadig højere grad, men hverken Christiansborg eller arbejdsgiverne gør noget ved problemerne.

Stress , vold og chikane er blevet en del af arbejdslivet for rigtig mange medarbejdere i det offentlige. Hver dag yder de deres bedste for vores fælles velfærd, men stadig flere oplever store udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Af FOAs arbejdsmiljørepræsentanter er det næsten hver tredje, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det er beskæmmende tal, som afslører, at der er sket en forråelse i arbejdslivet.

Derfor har fagbevægelsens nye hovedorganisation, FH, valgt at gøre det nye år til et arbejdsmiljørepræsentantår, AMR 2019. Her sætter mere end 80 faglige forbund og godt 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter sammen fokus på det gode arbejdsmiljø.

Det er bekymrende, hvor lidt de ansvarlige, arbejdsgiverne og politikerne, gør for at finde løsninger eller forebygge de psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Allerede i 2005 blev der indgået en aftale med arbejdsgiverne om at lave stressforebyggelse på arbejdspladsen. Men intet er sket i de 13 år. Arbejdsgiverne har siddet på deres hænder, mens de offentligt ansatte har haft brug for ekstra hænder ude på arbejdspladsen.

Løsningen er forebyggelse på skemaet og fjernelse af opgaver, så krav og ressourcer matcher.

Samtidig har politikerne de seneste 10 år skåret 180 millioner kroner i Arbejdstilsynets ressourcer, som ellers har til opgave at sikre, at arbejdspladserne lever op til arbejdsmiljøloven om ’et sundt og sikkert arbejdsmiljø’.

Det er en helt absurd strategi, når arbejdsmiljøet allerede er under pres, og politikerne samtidig kræver, at vi alle skal arbejde i flere år.

Et presset psykisk arbejdsmiljø og stress påvirker medarbejderne individuelt, men det er et fælles ansvar at løse problemet på arbejdspladsen. I anledning af AMR 2019 håber jeg derfor, at endnu flere lønmodtagere vil give deres opbakning til, at arbejdsmiljørepræsentanten kan kræve handling af ledelsen på arbejdspladsen.

Samtidig lyder min opfordring til politikerne og arbejdsgiverne, at de skal komme ind i kampen og begynde at tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt og gøre det til et indsatspunkt. Det er for dyrt på langt sigt at lade være.

Bragt i Politiken, sektion 2, side 7, den 7. januar 2019