Debatindlæg: Far, mor og børn er ikke kun et familieanliggende
Det handler om strukturer og kulturer, som betyder, at kvinder har dårligere løn og dårligere muligheder på arbejdsmarkedet end mænd. Og om mænd, der har for få rettigheder.
Af: Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd, Mona Striib, forbundsformand, FOA, Elisa Rimpler, formand, BUPL, og Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne
Problemet med for få rettigheder til fædre løses ikke af den enkelte familie. Derfor er det positivt, at EU vil øremærke to måneders barsel til mænd. For danske fædre betyder det, at de nu får ret til to måneders barsel, heraf halvanden måned med dagpenge. De to måneder kan ikke deles med moderen og falder bort, hvis faren ikke holder orlov.
Valget er ikke frivilligt
Argumentet imod har lydt, at politikerne ikke skal blande sig i, hvordan den enkelte familie indretter sig. Det er jo umiddelbart et sympatisk synspunkt, men frivillighedens vej vil næppe skabe de store forandringer – det vil i hvert fald tage meget lang tid. Vi kommer nemlig ikke uden om, at valget i familierne ikke er mere frivilligt, end at strukturer og kulturer er meget afgørende. Hvem har ret til hvad? Hvordan indretter vi barsel, så vi mister færrest penge? Hvad gør andre?
Det er også derfor, det virker, når man øremærker barsel til mænd. Og allerede virker i Sverige, Norge og Island, hvor mændene nu tager langt mere barsel. Henholdsvis ca. 24, 28 og 35 pct. af den samlede barselsorlov. I Danmark er barslen primært øremærket moderen, og næsten alle kvinder tager den fulde barsels- og forældreorlov. Mændene tager stadig en forsvindende lille del. Kun 10 pct. – eller knap 30 dage i gennemsnit. Det er der ikke meget ligestilling over.
De mange udvidelser af forældreorloven de sidste 25-30 år har altså i praksis mere været mor-orlov, når man ser bort fra de to uger, som er reserveret til faderen i forbindelse med selve fødslen. Den meget længere forældreorlov har kun fået faderens andel til at stige fra 4 til 10 pct. på ca. 30 år. Det punkterer fuldstændig drømmen om, at dette her er noget, vi realistisk set kan flytte ved blot at overlade det til familierne selv. Det kræver lovgivning.
Ideelt en beslutning for Folketinget
Man kan også sagtens mene, at det havde været bedre, hvis det var Folketinget, der havde besluttet at øremærke barsel til mænd. Det mener vi sådan set også. Desværre er bundlinjen for dansk ligestilling, at vi er sakket bagud i forhold til mange EU-lande. Eksempelvis er løngabet mellem danske mænd og kvinder større end EU-gennemsnittet. Vi er altså langt fra dengang i 1970'erne, hvor vi kunne være stolte af at være i front på ligestillingen. Derfor er det positivt, at EU nu hjælper os på vej.
De fleste ser til gengæld ud til at være enige om, at det er godt, hvis mænd tager mere barsel. Det er godt for moderens løn, pension og karrieremuligheder, og det er godt for faderens og barnets relation. Endda mindsker mere orlov til fædrene risikoen for skilsmisser. Det er også det, forskningen viser. Eksempelvis viser nyere forskning, at mødre i gennemsnit straffes med ca. 2 pct. på lønnen, når de får børn. Fædre får derimod en præmie på 3 pct. Hvis man ser mere specifikt på de højtuddannede kvinder, er den økonomiske ulempe endnu større. I den private sektor koster det ca. 6 pct. på lønnen pr. barn, når man tager et års barselsorlov. Det løber op med flere børn.
Næste skridt er bedre økonomi
Der er altså mange fordele ved at øremærke en del af orloven til fædrene. Og det bliver endnu bedre, hvis der også følger løn med. Næste skridt for os bliver derfor at arbejde for løn under barsel via overenskomsten.
For mange familier er fordeling af forældreorloven nemlig også et økonomisk spørgsmål. Hvor gør det mindst ondt? Det gør det typisk hos kvinden. Fag med mange kvinder, typisk dem der arbejder med mennesker, får nemlig markant lavere løn end mandsdominerede fag. Også selv om uddannelsesniveauet er det samme. Denne skævhed er der flere forklaringer på. En af dem er, at der historisk var tradition for, at manden skulle forsørge familien, mens kvindens indkomst var en biindtægt, og det kom til at afspejle sig i lønnen.
Det er som bekendt historie. I dag er både mænd og kvinder en del af arbejdsmarkedet, og mor og far en ligeværdig del af barnets liv. Men vi får kun reel ligestilling og ligeløn, hvis forældreopgaven fordeles mere ligeligt mellem far og mor. Så lad os få ryddet op i fortidens strukturer – bedre barselsrettigheder til mænd er et godt sted at begynde.
Debatindlægget er bragt i Børsen, den 13. februar 2019