Debatindlæg: Vil kommunerne være med til at forbedre sundheden?

To ud af tre voksne danskere lider af en kronisk sygdom! Det lyder helt vanvittigt, men er desværre, ifølge Aalborg universitet, en dokumenteret kendsgerning. Kun en ud af fire 11 til 15 årige er fysisk aktive i anbefalet omfang. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Sundhedsstyrelsen. Måske ville det give mening at investere lidt ressourcer i en forebyggelsesindsats.

Når man kaster et blik på listen over de ti mest almindelige kroniske sygdomme, er der en ting, en lægmand som jeg, straks bider mærke i: Cirka halvdelen af de mange lidelser skyldes manglende bevægelse og anden usund levevis, og vil kunne forebygges med de rette tilbud, den rette hjælp og rigelige mængder af motivation.

Her var det så, at min sunde fornuft blev sat på prøve og konfronteret med en kommunal adfærd og prioritering, som ikke alene ikke gavner dette alvorlige sundhedsproblem, men utvivlsomt gør ondt værre.

Milliarder af kommunale skattekroner er igennem årene blevet brugt til at bygge sportshaller og badeanlæg. Store millionbeløb bruges hvert år på at drifte og vedligeholde dem. Men kun ganske få kommuner gør sig den ulejlighed at udtænke strategier for brug af disse haller, der kan fremme folkesundheden og forebygge, at ovenstående deprimerende fakta ikke blot forværres.

Når vi i FOA, som organiserer de ansatte erhvervslivreddere i landets svømmehaller og idrætsassistenter i sportshallerne, ser på, hvordan disse faciliteter bruges, er der en ting der falder i øjnene. Det beror, med enkelte positive undtagelser, på tilfældigheder og enkelte varmblodede ildsjæle.

I nogle kommuner overlader man helt, eller i stort omfang, svømmehallerne, til de lokale svømmeklubber. I andre er åbningstiderne meget begrænsede, og visse steder står priserne overhovedet ikke mål med kvalitet og tilbud.

De positive undtagelser - som heldigvis findes - er kendetegnet ved fornuftige investeringer i  gode og flere bassintyper, en wellness-afdeling, en mangfoldighed af aktivitetstilbud og personale som leverer en sublim service og kender deres gæster.

Men som det måske mest interessante for kommunerne. De er ligeledes kendetegnet ved en relativ god økonomi, et højt dækningsbidrag og mange besøgende.
Tænk hvis vi havde kommuner, der så deres bade- og idrætsanlæg som en investering i sundhed og forebyggelse, hvor flere borgere kommer forbi og gennem en mangfoldighed af gode aktivitetstilbud, blev sundere og fik færre kroniske sygdomme.

Tænk hvis vi havde kommuner, der værdsatte erhvervsuddannet personale med viden og kompetencer indenfor sundhed og forebyggelse. Tænk hvor meget sundhed og forebyggelse vi som fællesskab kunne få, hvis kommunerne gjorde fornuftigt brug af deres mange flotte og fornuftige investeringer.

I FOA tænker vi meget på det, kender opskriften og sidder klar ved telefonen.

​Bragt i Sjællandske Medier, den 30. august 2019