Debatindlæg: Wammen skal have fem milliarder mere med til forhandlingsbordet

Forleden gik kommunerne og regionernes forhandlinger med den nye regering om økonomien for 2020 i gang. Og grundlæggende ser det positivt ud.

Regeringen har nemlig sat danskerne i udsigt, at medarbejderne på vores plejehjem, i ældrepleje, daginstitutioner og på sygehuse ikke skal løbe endnu hurtigere næste år. Den socialdemokratiske regering har lovet både kommunerne og regionerne, at de vil få fuld økonomisk dækning for, at der kommer flere børn og ældre næste år.

I FOA er vi klar over, at man ikke med et snuptag kan rette op på ti års nedskæringer og vanrøgt af den offentlige sektor. Men fundamentet for en ny og anderledes politik på det offentlige område er til stede.

Stort politisk flertal bakker op
Regeringen ønsker det. Et stort flertal i Folketinget bakker op. Patientforeninger, ældre- og forældreorganisationer kræver det.

De ansattes organisationer siger, at det er nødvendigt, fordi medarbejderne ikke kan blive ved med at løbe hurtigere.

FOA's beregninger viser, at der alene til næste år er brug for op mod 1,3 milliarder kroner ekstra til kommunerne, hvis velfærden per borger skal holdes uændret. For regionernes vedkommende er det beregnet, at der i 2019 skal bruges 1,1 milliard kroner mere alene til at dække demografien.

I kommunerne er det specialiserede socialområde – populært kaldet handicapområdet – for eksempel vokset med 1,5 milliarder kroner fra 2017 til 2018.

Minister skal hive fem milliarder frem
Tilsvarende har sygehusområdet en række steder, hvor udgifterne nærmest uundgåeligt stiger.

Der kommer nye behandlingsformer. Medicinudgifterne stiger ekstra hurtigt, og flere og flere borgere skal behandles for kronisk sygdom. På den baggrund har både sundhedsøkonomer, en række sundhedsorganisationer, heriblandt FOA, og Danske Regioner peget på, at der vil være brug for mindst to milliarder kroner ekstra om året.

Lægger man bare disse tal sammen, når vi frem til, at finansminister Nicolai Wammen (S) skal have omkring fem milliarder kroner mere med til forhandlingerne, hvis vi skal nå de fælles mål.

Oven i det kommer økonomi til egentlige fremskridt og forbedringer. Regeringen og SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har i det såkaldte forståelsespapir for eksempel også aftalt indførelse af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet og bedre arbejdsforhold for det sundhedsfaglige personale på sygehusene.

Brug for klar og ærlig aftale
Det, som vi har brug for, er en klar og ærlig aftale, hvor regeringen og KL og regionerne bliver enige om, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge - og sætter de nødvendige penge af til det.

Det vil virkelig markere en ny retning for vores fælles velfærd og for medarbejdernes arbejdsvilkår.

Som formand for FOA har jeg derfor øjnene stift rettet mod forhandlerne. Vil de indgå en ærlig aftale, hvor der gives penge nok til at sikre, at medarbejderne på vores plejehjem, i ældrepleje, daginstitutioner og på sygehuse ikke skal løbe endnu hurtigere, når der kommer flere børn, ældre og syge?

Vil de derudover give penge til at hjælpe på de områder, hvor udgifterne løber ekstra stærkt, eller hvor politikerne gerne vil gennemføre egentlige forbedringer? Viljen er der. Det kan vi konstatere.

Jeg glæder mig til at se resultatet.