Kommunerne har gennemført unødvendige besparelser på velfærden

En ny foreløbig opgørelse fra Økonomi-og Indenrigsministeriet over kommunernes budgetter for 2019 viser, at kommunerne har brugt 400 mio.kr. mindre på service end aftalt i sommerens økonomiaftale. Den endelige opgørelse kommer i januar 2019, så må vi håbe, at underforbruget ikke har vokset sig større.

I sommerens økonomiaftale fik kommunerne nemlig 1,2 mia.kr. ekstra til velfærd. Dels fordi kommunerne selv har ytret, at de økonomisk ikke kan følge med den demografiske udvikling i form af flere ældre og flere børn, samt at hvis ikke kommunerne fik ekstra penge til velfærd, så måtte de ud i at finde besparelser og omprioriteringer, som ville forringe forringe serviceniveauet.

Derfor er det også til stor undren i FOA, at kommunerne ikke engang bruger alle de penge, de har fået tildelt til velfærd, når de nu selv har bedt om dem. Vi har været vidner til det ene sparekatalog efter det andet, da budgetterne i kommunerne skulle forhandles på plads. Men nogle af de besparelser kunne have været undgået, hvis kommunerne havde brugt alle pengene.

Et meget godt eksempel er Assens Kommune. Det er en af de kommuner som har haft alvorlige besparelser (eller omprioriteringer eller effektiviseringer eller hvad man nu kalder det på kommune-sprog). Men kommunen har ikke anvendt hele sin andel af servicerammen. Kommunen bruger nemlig 48 mio.kr. mindre end den kunne ifølge servicerammen. Assens Kommune kunne have undgået nogle af de værste besparelser, hvis de lokale politikere havde valgt at bruge hele serviceramme.

Samtidig vokser Assens kommunes kassebeholdning - en kassebeholdning som i forvejen er godt polstret og ligger over landsgennemsnittet.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne vil argumentere for, at de ikke bruger servicerammen fuldt ud, fordi de er bange for at blive sanktioneret af regeringen, hvis de bruger for meget. Problemet er bare at når de afsatte penge til velfærd ikke bruges, så er den borgerlige regerings yndlingsargument: Kommunerne har åbenbart masser af penge til velfærd, de bruger jo slet ikke alle sammen. Så hvorfor skal de have mere og hvorfor sætter de så ikke bare skatten ned?

Se dét er et problem for fremtidens velfærd. FOAs beregninger viser nemlig, at for at kunne holde et uændret serviceniveau per borger i 2019, så koster velfærden 1,7 mia.kr. ekstra. Og som nævnt tidligere fik kommunerne kun 1,2 mia.kr., men her har de altså kun valgt at bruge de 0,8 mia.kr.

Vi er altså vidne til reduktioner i serviceniveauet for borgerne som kunne have været mindre eller måske undgået, hvis man blot havde anvendt sin serviceramme.

Pengene er så i stedet brugt til anlæg - det er problematisk når de penge, der skulle have gået til velfærd anvendes på mursten.

Kigger vi frem i tiden bliver det ikke nemmere for kommunerne. Regeringen og DF har i den nye finanslovsaftale valgt at forlænge den mekanisme, som hvert år i udgangspunktet barberer en halv milliard af de kommunale udgifter. Vi kan kun opfordre KL til at lukke ned for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som ifølge aftalen udløber i 2020 og som pålægger kommunerne meget store effektiviseringer. Og at kommunerne bruger de penge de rent faktisk får til service på service, så vores nære velfærd ikke forringes yderligere.

Bragt i Avisen Danmark d. 26. december 2018