• Læs op
• Udskriv

Mange kommuner vælger at indlægge ældre på kommunale akutstuer på plejecentre i stedet for det regionale sygehus. Det kan være en rigtig god idé. Men desværre betyder det, at mange af de ældre får et krav om at betale for mad, medicin, tøjvask og rengøringsmidler. Det kan løbe op i 150 kroner om dagen.

Det er både et udtryk for manglende sammenhæng i det danske sundhedsvæsen og en usympatisk kassetænkning hos kommunerne.

I Danmark hylder vi et princip om ”fri og lige adgang” til sundhedsvæsenet. Uanset hvem man er, og hvor man bor i landet, så skal man kunne få behandling for sygdomme uden at skulle have dankortet frem. Men desværre har vi på det seneste set eksempler på, at det princip er ved at blive tilsidesat til fordel for politiske hensyn.

Når en kommune opkræver et dagligt gebyr for ældre, der bliver indlagt på en akutstue, så er det i modstrid med principperne i det danske sundhedsvæsen. I Danmark skal alle have lige adgang til behandling uanset pengepungens størrelse – også selvom kommunerne får en større rolle i sundhedsvæsenet i fremtiden.

En akutstue er en stue på et plejehjem, hvor ældre kan blive indlagt med eksempelvis dehydrering eller influenza for på den måde at forebygge en egentlig hospitalsindlæggelse. Det kan ofte være en god løsning og forebyggelse er netop en af kommunernes store sundhedsopgaver. Derfor er det sund fornuft at indrette kommunale akutstuer. Men det er ikke sund fornuft at lade de ældre betale for at blive indlagt der, og samtidig er det utroligt usympatisk at opkræve nogle af de svageste borgere i kommunen betaling for en behandling, som kommunen og dermed samfundet i forvejen sparer mange penge på.

Kommunerne henholder sig til Serviceloven, der regulerer de fleste velfærdsydelser, og ikke til Sundhedsloven, der regulerer sundhedsvæsenet. Serviceloven tillader en grad af brugerbetaling, men det gør sundhedsloven ikke. Derfor er det uholdbart, at en kommune selv kan shoppe i lovgivningen og afgøre, om indlæggelsen er en service eller en sundhedsydelse. 

Sundhedsministeren er på vej med et forslag til en reform af sundhedsvæsenet til efteråret, hvor netop det nære sundhedsvæsen i kommunerne skal mere i fokus. Der er en politisk ambition om, at flere borgere skal behandles i eget hjem eller i andet kommunalt regi. Derfor er det vigtigt, at regeringen også sikrer, at lovgivningen følger med udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen – og sikrer, at vi ikke kommer til at indføre brugerbetaling på sundhed ad bagvejen.

I stedet for at bruge ressourcer på at administrere brugerbetalinger, bør sundhedsvæsenet have fokus på den sundhedsfaglige kvalitet og sikre lige adgang til sundhedsvæsenet for alle borgere og i alle kommuner.

Bragt i Politiken, sektion 2, side 6