• Læs op
• Udskriv

Velkommen til regeringens nye sundhedsstrategi. Den er savnet, for det er på høje tid, at få skabt et samlet politisk fokus på den kost, som helt basalt set er udgangspunktet for tilværelsen for både store og små borgere.

Strategi for mad, måltider og sundhed er et superfint tiltag. Det er vigtigt, at familierne, daginstitutionerne, skolerne, ungdomsuddannelserne, detailhandlen, industrien – ja, at vi alle sammen tager ansvar og bidrager, hvor vi kan. Hellere i dag end i morgen.

Men når det er sagt, er det også lidt trist, at strategien er så luftig og renset for konkrete forslag til, hvordan vi smøger ærmerne op og tager fat på at ændre et hastigt voksende sundhedsproblem.

Vi mangler strategiske tanker, der ikke kun beskriver problemet, som vi alle kender så godt. Vi mangler et realpolitisk mod til at sætte ind de steder, hvor vi ved, der er store problemer. En indsats med prioriterede og finansierede forslag.

Helt konkret vil vi foreslå, at vi går i gang nu og plukker de lavest hængende frugter først.

En god start
At starte fra begyndelsen med de små børns sundhed er oplagt. Det er i starten af livet, vi som samfund virkelig har mulighed for at påvirke til livslange sunde madvaner. Det var også denne enkle filosofi, der betød, at den daværende regering i 2009 besluttede, at alle børn i landets 7000 daginstitutioner skulle have et sundt middagsmåltid. Men allerede året efter blegnede de gode hensigter, og ordningen blev skåret ned til en ”fleksibel frokostordning”. Det blev overladt til skiftende forældrebestyrelser hvert andet år at tage stilling til, om der skulle laves mad til børnene, eller om de skulle have madpakker med hjemmefra. 

Der er vel enighed om, at vores børn er ikke kun i opholder sig i daginstitutioner for at blive passet. De mange timer, de tilbringer der, skal gerne være af høj pædagogisk karat. For vi vil jo gerne have, at vores børn trives og bliver gode, sunde og velfungerende voksne. Madordningerne i daginstitutionerne indgår også i den dagsorden. Det handler ikke kun om at proppe noget sundt, økologisk mad i de små poder. Det gør det også. Men det handler ikke mindst om at lære børn om kosten, at give dem madmod og madkultur. Når måltidet fremstilles i daginstitutionen, lærer børnene hands-on, hvordan maden laves, hvad der er sundt og usundt. De dufter, smager, skræller, smager nye ting, lærer om måltidets sociale betydning etc. De får en værdifuld indsigt, som de kan tage med hjem til deres forældre og videre i livet. 

Netop i disse dage er daginstitutionernes madordningerne igen på valg hos forældrebestyrelserne. Projekter er på standby og kontinuiteten kastet op i luften. Hvilke daginstitutioner, der har madordninger, og hvilke, der ikke har, i næste måned, er uforudsigeligt og afhænger helt af den aktuelle lokale forældregruppe. 
Det er forskelligt, hvad en madordning koster. Men prisen ligger omkring 5-600 kroner om måneden pr. barn.  Er man forældre til et, to eller tre børn i daginstitution ligger det lige for at vælge de hjemmesmurte madpakkerne til af økonomiske årsager. Og det er jo meget forståeligt.

Men som regeringen også nævner i sin strategi, har sundheden en alvorlig og voksende social slagside. Fra 2011 til 2014 fordobledes andelen af børn af forældre med kort uddannelse, der spiser usundt, således fra 12 til 24 procent. Til gengæld faldt andelen af børn af forældre med lang uddannelse, der spiser usundt fra 14 til 11 procent.

Et naturligt sted at starte, når man vil skabe sunde madvaner og udligne sociale forskelle er derfor daginstitution, hvor man – uanset forældrenes økonomi –  kan tilbyde børnene et gratis, vellavet, sundt måltid mad hver dag. Præcis som man gør i Finland og Sverige.

At sunde børn er en god samfundsmæssig investering bliver ikke mindre sandt, fordi børnene fylder seks år og kommer i skole. I regeringens strategi er der da også lagt vægt på, at der skal sættes fokus på mad, måltider og sundhed i skoler og på ungdomsuddannelser. Igen. Det er umuligt at være uenig.  Men helt konkret. Her og nu. Lad os genindføre de mange skolekantiner, der er forsvundet. Lad os fylde dem med lækre, sunde, økologiske og varierede tilbud, der er til at betale, til alle vores skolebørn i alle aldre. 

God mad til de ældre
Også de ældre er en målgruppe i regeringens strategi. Og sund, god nærende og appetitlig ældremad er ikke et nyt sigte. Som samfund prøver vi hele tiden at gøre det bedre. Men mislykkes alt for ofte. Og det har været en uendelig knoldet vej med alt for mange tilbageslag. 

I 2017 blev der afsat 425 millioner kroner til at renovere og indrette køkkener på de danske plejecentre. Ældreminister Thyra Frank opfordrede dengang kommunerne til at søge puljen, og sagde blandt andet.

“Jeg tror på, at hvis vi rykker køkkenet tættere på beboerne på plejehjemmene, og måske også involverer de ældre i den daglige madlavning, så får vi gladere ældre, der spiser mere.”

Ældreministeren har helt ret. Duften af boller og flæskesteg øger appetit og trivslen. Det er også den erfaring, medlemmerne i FOAs Kost- og Servicesektor, der hver dag arbejder i plejehjemmenes køkkener, har. Smage, dufte og farver gør bare noget for lysten til og glæden ved at spise. Når man selv er med til at sammensætte menuen, kan deltage i eller være omkring tilberedningen, bevarer man også sine ressourcer, sin værdighed og kontrollen over sin tilværelse længst muligt. 

Problemet med de mange millioner var bare, at der ikke fulgte penge til drift med, og ja, så er man lige langt, for maden laver ikke sig selv. Det kræver dedikerede medarbejdere at købe sundt ind, inddrage og kokkerere til og sammen med beboerne.

Man bliver aldrig for gammel til god mad, og derfor vil vi foreslå, at vi allerede i dag beslutter, at alle hjemmeboende ældre og ældre på plejecentre, der har brug for hjælp til måltidet, selv er med til at bestemme, hvad de spiser og får mulighed for at deltage i at lave maden, så længe de har evne, overskud og lyst.

Sund mad til de syge
Når vi bliver syge og indlagt på hospital, får maden en helt særlig betydning. Det er god gammel solid viden, at der er en sammenhæng mellem måltider og helbredelse. Den sammenhæng, har FOAs medlemmer i Kost- og Servicesektoren haft et dybt kendskab til, siden husmoderafløseren drog ud og sørgede for at de barslende, de syge, de gamle, de svage fik god og nærende mad.

Hen ad vejen popper der da også mange velmenende projekter om sygehusmaden op. Desværre forsvinder mange hurtigt igen, når de bevilgede projektkroner slipper op, og oftest inden resultaterne bliver implementeret.

Food´n´Go projektet, som i år er i gang med at blive gennemført på medicinske afdelinger på henholdsvis Gentofte og Herlev hospitaler, er et godt eksempel på den tætte sammenhæng mellem kost og helbredelse. I projektet har indlagte, ældre patienter ved hjælp af en tablet selv kunnet se, vælge og sammensætte deres menu. Filosofien bag er, at inddragelsen styrker patienternes appetit og betyder, at de kommer sig hurtigere efter sygdom. I 2013 testede man projektet på en patientgruppe. Forventningerne holdt stik. Resultaterne af dette forholdsvis simple tiltag var fx øget muskelstyrke i arme og ben, forbedret livskvalitet og stabilt BMI. 
Og det er langt fra den eneste gode erfaring, der er høstet. De gode resultater ligger lige til højrebenet: Indfør sund og lækker mad, medbestemmelse og valgmuligheder på alle afdelinger på alle hospitaler -  ikke som projekter, men som en del af hverdagen. 

Halvdelen af danskerne er overvægtige
Nogen vil måske indvende, at alle disse handlingsforslag koster mange penge og er udtryk for en forkælet krævementalitet. Vi vil anbefale, at man, som også regeringen har gjort i forbindelse med strategien, ser på, hvad det koster ikke at gøre noget. Både i kolde kontanter og menneskelig lidelse. Når man overlader ansvaret til det enkelte menneske, vil de, der har ressourcerne måske – og vi siger måske – tage udfordringen op. De voksne med den lange uddannelse, de ældre, der har kræfterne. De børn, der har forældre med gode ressourcer og de syge, der selv kan sige fra. De vil måske med oplysning og på eget initiativ kunne forbedre deres sundhed. Men det er en strategi, vi med ringe resultater har fulgt længe. For længe, for konsekvenserne for de fleste er til at tælle og mærke. 

I 2018 er over halvdelen af alle danskere overvægtige. 17 procent er svært overvægtige. 18 procent af de 9-16 årige er overvægtige og 70 procent af dem vil være overvægtige som voksne, og der er 3 gange så mange overvægtige børn i dag, som der var for 30 år siden.

Det er en voldsom negativ udvikling i befolkningens sundhedstilstand, som desuden har en voksende social slagside. Jo længere tid, der går, før vi gør noget helt konkret, jo dyrere bliver udviklingen. Det koster i menneskers trivsel, og det koster på sundhedsbudgetterne, hvor de negative konsekvenser af usunde kostvaner og alt for mange overvægtige danskere boner ud i stigende antal borgere med type-2-diabetes, hjerte-kars-sygdommen, cancer og i tabte leveår.

Regeringens lægger vægt på at styrke oplysningsindsatsen. Og det er også så fint at kvalificere den enkelte til selv at ”tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.” som det hedder i strategipapiret. 

Men i forhold til de allermest sundhedssårbare grupper i samfundet, børnene, de ældre og syge, forslår oplysning som skrædderen i helvede. Og af smertelig erfaring ved FOAs medlemmer, at netop denne offentlige håndsrækning til at spise sig sundt er en af de mest sårbare velfærdsydelser set i et økonomisk perspektiv. Både kommuners og regioners tilbud om mad til borgerne er bestandigt udsat for besparelser. Billige løsninger bliver let resultat af svingende økonomiske prioriteringer. Og gode hensigter glemmes hurtigt, når økonomien strammer til. Så sent som ved årsskiftet så vi – igen – artikler om ældre, der måtte spise slatne grøntsager, overkogte kartofler og grå ubestemmeligt kød.

Derfor skal der mere end gode intentioner, pjecer og opfodringer til at vende en negativ udvikling. Der er brug for en politisk beslutning, som både er langsigtet og ledsaget af den nødvendige økonomi. 

Men når alt dette er sagt, er det meget glædeligt, at der politisk stilles skarpt på sammenhængen mellem måltid, udvikling, trivsel og helbred. For det er der virkelig brug for. I FOA Kost- og Servicesektor har vi i mange år arbejdet sammen med mange andre organisationer, blandt andet i Måltidspartnerskabet , om at sætte måltidskvalitet på dagsordenen. Det er et arbejde, vi er meget engageret i og vi glæder os til at deltage i et endnu breder samarbejde, fordi det er vores medlemmer, der dagligt står for at udføre den basisvelfærdsopgave, der skal sikre, at de grupper i samfundet, der har brug for det, også får hjælp til at spise sundt. 

Vi krydser fingre for, at det går lidt hurtigt med at få vendt skuden, og at regeringens strategi ikke sander til, fordi der er for mange gode hensigter, for få konkrete handlemuligheder og for mange økonomiske barrierer.