FOA JobMatch: Du er arbejdsgiver og søger medarbejder

Få hjælp fra FOA JobMatch til at finde din nye medarbejder.
Det er nemt, hurtigt og gratis.

Hvilke medarbejdere kan vi tilbyde?

FOA JobMatch kan tilbyde kvalificerede medlemmer af FOA inden for disse faggrupper:

  • Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
  • Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter
  • Serviceassistenter, køkkenpersonale og rengøringspersonale
  • Teknisk servicepersonale, fx skolebetjente og plejehjemspedeller

FOA JobMatch formidler både medarbejdere til faste job og til vikariater. Vi bestræber os på at finde den rigtige medarbejder til dig så hurtigt som muligt. 

Hvordan gør du?

Du kan kontakte FOA JobMatch på flere måder:

  • Ring på telefon 4697 3666 og afgiv din jobordre. FOA JobMatch har åbent mandag-torsdag 8-15.30 og fredag 8-15.
  • Send en mail til jobmatch@foa.dk med din jobordre eller
  • Udfyld og send jobordre-skemaet til FOA JobMatch med dine ønsker til den nye medarbejder. Hent jobordre-skema.  

Hvilke oplysninger skal vi bruge til din jobordre?

  • Arbejdspladsens navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson
  • Hvilken stillingsbetegnelse du søger
  • Krav til den nye medarbejder, fx om uddannelse, erfaring og andre kompetencer
  • Informationer om jobbet, fx starttidspunkt, arbejdstiden, om det er et vikariat eller et fast job og eventuelt noget om arbejdsopgaverne
  • Hvor mange ansøgere, du ønsker at få tilbudt