To unge kvinder

Spørgsmål/svar om elevkontingent

Få svar på spørgsmål om elevkontingent

Medlem af FOA under uddannelsen

Hvilke uddannelser er der indenfor FOAs område?

Kan det betale sig at være medlem af fagforeningen under uddannelsen?

Når du er medlem af FOA får du bl.a.:

  • rabat ved køb af uddannelsesbøger 
  • indflydelse på løn-, ansættelses- og uddannelsesforhold 
  • forbundets fagblad, Fagbladet FOA
  • gruppelivs- og kritisk sygdomsforsikring
  • FOAs ulykkesforsikring
  • mulighed for at få hjælp til jobsøgning og også bruge FOA Jobmatch
  • diverse rabatter og tilbud

Læs mere om dine medlemsfordele 

Kan det betale sig at være medlem af a-kassen under uddannelsen?

Alle hovedforløb, med overenskomstmæssig elevløn, inden for FOAs faglige område tæller også som arbejde. Derfor er det en god idé at være medlem af a-kassen under uddannelsen, så du optjener anciennitet undervejs.

Hvor hurtigt du får ret til dagpenge afhænger af, om du kan få dagpengeret som nyuddannet (kaldes dimittend) eller om du skal opfylde et særligt indkomstkrav.

Hvis din uddannelse sammenlagt varer mindst 18 måneder, så giver den samtidig ret til at blive optaget i a-kassen som nyuddannet/dimittend, hvis du husker at melde dig ind i a-kassen, senest 14 dage efter, at du har afsluttet uddannelsen.

Hvis du er på en dimittendgivende uddannelse og melder dig ind, minimum 1 år før du bliver færdig, vil du have ret til dagpenge dagen efter, du har afsluttet uddannelsen.

Hvis du først melder dig ind, efter du er dimitteret, er du først dagpengeberettiget efter 1 måned.

Som nyuddannet/dimittend, har du ret til en dagpengesats på minimum 13.323 kr. pr måned før skat (2018 tal som fuldtidsforsikret). Også selvom din elevløn under uddannelsen er lavere. Er du forsørger vil dagpengesatsen være højere.

I pjecen "Nyuddannet - og hvad så?" kan du læse mere om de betingelser, du skal opfylde for at få ret til dagpenge som nyuddannet/dimittend og hvilken dagpengesats, du kan få. Der er i pjecen også et afsnit for dig, der allerede har været medlem af a-kassen i 1 år og fået voksenelevløn.
Hent pjecen Nyuddannet - og hvad' så?

Kan du ikke blive meldt ind som nyuddannet/dimittend, har du først ret til dagpenge, når du har været medlem af a-kassen i mindst 1 år og i medlemsperioden opfylder et særligt indkomstkrav. Det kan fx være fordi din uddannelse ikke er lang nok, du afbryder uddannelsen før tid eller du har søgt om optagelse som nyuddannet/dimittend for sent.
Du kan læse mere om betingelserne i Dagpenge ABC. Er du usikker på netop din situation, så er du altid velkommen til at kontakte dit lokale a-kassekontor.

Vær opmærksom på
For at få udbetalt dagpenge, skal du altid være tilmeldt som ledig på jobcentret på første ledige dag og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi må ikke udbetale dagpenge for dage, hvor du ikke er tilmeldt Jobcentret. 

Kontingentet

Hvad koster fagforeningen?

  • Fagforeningen koster 70 kr. om måneden, hvis din elevløn (+ evt. ekstra indtægt) er mindre end 18.633 kr. om måneden før skat.
  • Er du på uddannelse med SU, skal din SU + evt. indtægt også være mindre end 18.633 kr. om måneden før skat.
  • Er din elevløn (SU + evt. indtægt) lig med eller større end 18.633 kr. om måneden før skat, kan du ikke få nedsat kontingent til fagforeningen.
    Du skal betale 159,50 kr. til fagforeningen om måneden. Derudover skal du betale lokalt fagligt kontingent, som svinger fra 0,- kr. til 310 kr. afhængig af, hvilken afdeling, du er medlem af.


Det koster et fuldtidskontingentet i din lokale afdeling

Hvad koster a-kassen?

Kontingentet til a-kassen består af et administrationsbidrag til FOAs A-kasse og et medlemsbidrag (inkl. atp) til staten:

Administrationsbidraget til a-kassen er på 15 kr. om måneden, hvis:

  • du er elev og ansat på en uddannelsesaftale af mindst 18 måneders varighed. Derudover er det et krav, at du ikke har indtægt ud over din elevløn.
  • du er på uddannelse med SU af mindst 18 måneders varighed – og din indtægt højest udgør 18.633 kr. om måneden før skat. Når vi opgør dine indtægter, ser vi på løn fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende, som du har tjent under uddannelsen.

Medlemsbidraget til staten er forskelligt, afhængig af hvilken type uddannelse og hvilken alder du har. Medlemsbidraget som fuldtidsforsikret er enten på 0,- kr. eller på 351 kr. om måneden.


 

Er du med i efterlønsordningen koster det yderligere 502 kr. om måneden som fuldtidsforsikret.


Er du under 30 år 
og på en dimittendgivende uddannelse:

  • skal du ikke betale medlemsbidrag til staten.
  • hvis du ikke har indtægt ved siden af din elevløn.


Er du over 30 år og på en dimittendgivende uddannelse: 

  • skal du ikke betale til staten, hvis du er med i efterlønsordningen 

Det er en forudsætning:

  • at du er berettiget til dagpenge inden uddannelsens start
  • at du ikke har indtægt ved siden af din elevløn

Hvis du ikke betaler til efterlønsordningen, eller ikke var dagpengeberettiget inden uddannelsens start:

  • skal du betale 349 kr. til staten, hvis du ikke er med i efterlønsordningen

Rabat på kontingent når du er på uddannelse

Får jeg rabat når jeg er på grundforløb?

Det er gratis at være medlem af fagforeningen, når du går på grundforløb 1 til enten:

  • Sundhed, omsorg og pædagogik eller
  • Bygnings- og brugerservice

Det er også gratis, når du går på grundforløb 2 til en af FOAs uddannelser.

Under punktet Medlem af FOA under uddannelsen øverst på siden, kan du se, hvilke uddannelser der er indenfor FOAs område.


Det er gratis at være medlem af fagforeningen, når du går på et af grundforløbene inden for FOAs faglige område medmindre du får løn eller dagpenge i stedet for SU.

Hvad du skal betale til a-kassen afhænger af, om din samlede uddannelse: Grundforløb og hovedforløb er på over eller under 18 måneder.

  • Grundforløb, hvor den samlede uddannelse varer mindre end 18 måneder, koster 366 kr.om måneden til a-kassen.
  • Grundforløb, hvor den samlede uddannelse varer i 18 måneder eller mere koster 15 kr. om måneden til a-kassen, hvis du er under 30 år. Er du over 30 år, koster a-kassen 15 kr. om måneden, hvis du betaler til efterlønsordningen og har dagpengeret inden start af uddannelsen, og 366 kr. om måneden, hvis du ikke er med i efterlønsordningen eller har dagpengeret inden start af uddannelsen.

Er du under 18 år, er du gratis medlem af FOAs fagforening. Du kan først blive medlem af a-kassen når du er fyldt 18 år.

Social og sundhedsuddannelsen eller Pædagogisk assistent uddannelsen

Kontingent til fagforeningen og a-kassen er afhængig af din elevløns størrelse og uddannelsens længde.

Det er en forudsætning, at du ikke har indtægt ved siden af din elevløn. Samtidig er der forskel på, om du er over eller under 30 år.

Skal du starte på uddannelsen til social- og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent kan du her se, hvad du skal betale i din afdeling.

Se hvad det koster

Andre elevuddannelser indenfor FOAs faglige område, hvor din elevløn er mindre end højeste dagpengesats (18.633 kr. i 2018)

Er du under 30 år

  • Skal du kun betale 85 kr. til fagforening og a-kasse
  • Skal du betale 70 kr., hvis du kun er medlem af fagforeningen
  • Skal du betale 15 kr., hvis du kun er medlem af a-kassen

 

Er du over 30 år

  • Skal du betale 436 kr. til fagforening og a-kasse uden efterlønsbidrag.
  • Skal du betale 587 kr. til fagforening og a-kasse med efterlønsbidrag, hvis du har ret til dagpenge inden uddannelsens start. 
  • Skal du betale 938 til fagforening og a-kasse med efterlønsbidrag, hvis du ikke har ret til dagpenge inden uddannelsens start.
  • Hvis du kun er medlem af fagforeningen, skal du betale 70 kr.
  • Er du kun medlem af a-kassen, skal du betale:
    366 kr. uden efterlønsbidrag 
    517 kr. med efterlønsbidrag og ret til dagpenge inden uddannelsens start
    868 kr. med efterlønsbidrag, men ikke ret til dagpenge inden uddannelsens start.

 

Indtægt ved siden af elevlønnen

Hvis du har indtægt ved siden af elevlønnen, skal du betale 351 kr. ekstra i medlemsbidrag og atp til staten.

Andre elevuddannelser indenfor FOAs faglige område, hvor din elevløn er større end højeste dagpengesats (18.633 kr. i 2018)

Er du under 30 år

  • Skal du betale 290,50 kr. til fagforening og a-kasse + lokalt fagligt kontingent, som svinger fra 0,- kr. til 310,- kr. afhængig af, hvilken afdeling, du er medlem af.
  • Er du kun medlem af fagforeningen koster det 70 kr. til forbundet + lokalt fagligt kontingent, som svinger fra 0,- kr. til 310,- kr. afhængig af, hvilken afdeling, du er medlem af.
  • Er du kun medlem af a-kassen koster det 131 kr.

 

Er du over 30 år

  • Skal du betale 641,50 kr. til fagforening og a-kasse uden efterlønsbidrag, og hvis du ikke har dagpengeret inden uddannelsens start + lokalt fagligt kontingent, som svinger fra 0,- kr. til 310,- kr. afhængig af, hvilken afdeling, du er medlem af. 
  • 792,50 kr. til fagforening og a-kasse med efterlønsbidrag og hvis du har dagpengeret inden uddannelsens start+ lokalt fagligt kontingent, som svinger fra 0,- kr. til 310,- kr. afhængig af, hvilken afdeling, du er medlem af.
  • Er du kun medlem af fagforeningen koster det 159,50 kr. til forbundet + lokalt fagligt kontingent, som svinger fra 0,- kr. til 310,- kr. afhængig af, hvilken afdeling, du er medlem af.
  • Er du kun medlem af a-kassen koster det 482 kr. uden efterlønsbidrag og 633 kr. med efterlønsbidrag.

Indtægt ved siden af elevlønnen

Hvis du har indtægt ved siden af elevlønnen, skal du betale 351 kr. ekstra i medlemsbidrag og atp til staten.

 

Hvad koster elevkontingent i din afdeling?

Skal du starte på uddannelse til social- og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent kan du se, hvad du skal betale i din afdeling.

Se hvad det koster

Skal du starte på en af de andre uddannelser indenfor FOAs faglige område, kan du kontakte din afdeling for at høre, hvad du skal betale i lokalt fagligt kontingent.

Kontakt din afdeling

Uddannelse på SU

Inden for FOAs faglige område, er der to uddannelser, hvor man får SU i stedet for elevløn:

  • Fodterapeut 
  • Pædagog
  • Uddannelse på grundforløb

Reglerne er lidt forskellige fra uddannelser med elevløn, da du godt må tjene penge ved siden af SU – dog må din samlede indtægt ikke overstige den højeste dagpengesats (18.663 kr. om måneden før skat i 2018)

Vær opmærksom på, at indtægtsgrænsen for, hvad du må tjene ved siden af din SU for at få nedsat kontingent til fagforeningen FOA og FOAs A-kasse ikke er den samme, som gælder for udbetaling af din SU. Her er det SU-reglerne, der gælder.

 

Er du under 18 år skal du betale:

  •  0,- kr. til fagforeningen og du kan først blive medlem af a-kassen når du er fyldt 18 år.

 

Er du under 30 år skal du betale:

  • 85 kr. til fagforening og a-kasse.
  • Er du kun medlem af fagforeningen, skal du betale 70 kr.
  • Er du kun medlem af a-kassen skal du betale 15 kr.

 

Er du over 30 år skal du betale:

  • 436 kr. til fagforening og a-kasse uden efterlønsbidrag eller uden dagpengeret inden uddannelsens start
  • 579 kr. til fagforening og a-kasse med efterlønsbidrag og med dagpengeret inden uddannelsens start
  • Er du kun medlem af fagforeningen, skal du betale 70 kr.
  • Er du kun medlem af a-kassen, skal du betale
    366 kr. uden efterlønsbidrag eller uden dagpengeret ved uddannelsens start og 
    510 kr. med efterlønsbidrag og med dagpengeret ved uddannelsens start

Alle nævnte beløb er pr. måned i 2018.