Tillykke til ni nye koordinatorer i velfærdsteknologi

Ni social- og sundhedshjælpere i Københavns Kommune blev fejret med rådhuspandekager, da de havde gennemført uddannelsen som koordinatorer i velfærdsteknologi.

Ni social- og sundhedshjælpere i Københavns Kommune har som de første fået bevis på, at de er uddannede koordinatorer i velfærdsteknologi.
​Uddannelsen er blevet til i samarbejde mellem kommunens sundhedsforvaltning og SOSU H. 

De nyuddannede koordinatorer blev fejret på rådhuset med rådhuspandekager, taler og blomster.

I et opslag på det sociale medie LinkedIn skriver administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København, Katja Kayser, blandt andet:

"De er blevet specialister i velfærdsteknologi, så de kan hjælpe flere borgere til at få glæde af velfærdsteknologiske løsninger".

"Og det er en opgave, som ligger godt til hjælperne. De har det nære kendskab til borgerne og borgernes behov. Og det er dem, der først spotter ændringer i, hvad borgerne behøver hjælp til. Og fordi de kender borgerne godt, kan de motivere og støtte dem og gøre dem trygge ved den nye teknologi.

Flere end 300 af kommunens medarbejdere har indtil videre gennemført første modul.

Lagt på den 07.07.2021