Kontingentet reguleres til nytår

1. januar 2021 stiger kontingentet til FOA 1 med 6 kr. om måneden for et fuldtidskontingent.

Det var generalforsamlingen i 2019 der besluttede, at kontingentet fremover skal reguleres med den pris- og lønudvikling, der har været i samfundet i året forinden. Denne beslutning blev bekræftet på den netop afholdte generalforsamling. Et deltidskontingent stiger med 4,50 kr. månedligt.

Samtidig stiger følgende kontingenter til a-kassen:

  • Medlemsbidraget til a-kassen stiger med 5 kr. for fuldtidsforsikrede og med 3 kr. for deltidsforsikrede

  • ATP stiger med 4 kr. for fuldtidsforsikrede og med 2 kr. for deltidsforsikrede

  • Efterlønsbidraget for fuldtidsforsikrede stiger med 6 kr. og for deltidsforsikrede med 5 kr.

 

Hvis du er fuldtidsmedlem af både fagforening og a-kasse samt betaler efterlønsbidrag, bliver din samlede stigning altså 21 kr. om måneden.