Ny lejer hos FOA Sydfyn

Jeg tilbyder sparring, rådgivning, coaching eller terapi, - hjælp til at tage hånd om det der forhindrer dig i at udfolde dit liv.

Lilli Hangaard – Ny lejer i FOA Svendborg - Trivsel i privatliv & arbejdsliv

StressSpecialist, – positiv forandring og personlig vækst
Jeg er meget glad for nu også, at kunne byde ind med mine faglige kompetencer til FOA’s medlemmer. Det er jo trygt for medlemmerne at vide, at der nu sidder en i huset som er tilgængelig og som har mange års erfaring. Jeg har gennem mit arbejde hjulpet mange fra FOA’s fagområder, som har været udfordret pga. sygdom, stress eller trivselsproblemer på arbejdspladsen.

 

Jeg har 20 års erfaring og specialiseret mig indenfor stress og stressproblematikker - arbejde og privat.
Mine mange års erfaring sikrer dig, at du gennem forløbet får opbygget et stærkt grundfundament for dine fremtidige livsvalg og med coachingen skaber vi handling og retning. Du vil opleve styrken i, at jeg har flere strenge at spille på og hvordan min terapeutiske viden, spiller fantastisk godt sammen med coachingens mere fremadrettede metoder.

 

Hvorfor vælge mig?
Jeg arbejder løsningsfokuseret. Den løsningsfokuserede samtale adskiller sig fra de fleste andre samtalemetoder, da dens fokus ikke er fastlåsning på dine problemer, men på hvordan de kan løses. Vi løber ikke fra dine problemer, men ser på dem med nye øjne. Ved at genopbygge dine ressourcer og fungerende sider af tilværelsen, genskabes håb og meningsfuldhed.
Jeg hjælper med at skabe nyt fokus, så du opnår mere trivsel og balance i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat.

 

Foredrag og temaer på programmet
Jeg vil i samarbejde med FOA, tilbyde relevante temadage og foredrag til medlemmerne. Så har i noget i tænker, der kunne være givende at få sat fokus på, er i velkommen til at kontakte mig. Der vil løbende komme info ud. Så hold øje med det.

 

Supervision og team coaching
Jeg tilbyder også supervision til bl.a tillidsrepræsentanter og ledere, eller for teams på en arbejdsplads. Min erfaring indenfor dette felt, bekræfter vigtigheden af at fungere bedre som individ, men også som gruppe, når man sørger for at få taget hånd om, de udfordringer der dukker op i hverdagen. At skabe øget trivsel og arbejdsglæde, betyder mere overskud og færre sygedage. Og det kan alle jo kun have en interesse i.

I er altid velkommen til at kontakte mig

Tlf. 60 20 66 70
lilli@medicapro.dk