Jobområderne for sygehusplejen

Beskrivelsen af jobområdet for plejen er bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet.

Definition af jobområdet

Jobområdet omfatter sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet. Arbejdsopgaverne udføres i forbindelse med driften af sygehuse, fødeklinikker, andre til sygehusvæsnet knyttede behandlingsinstitutioner, rekonvalescenthjem og private specialsygehuse. Der benyttes i et vist omfang private institutioner som led i løsningen af sygehusopgaverne. Der ydes behandling af såvel somatiske som psykiatriske patienter, og der skal ske en udvikling af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

For social- og sundhedsassistenterne gælder det, at de selvstændigt og i samarbejde kan vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for hele sygehusvæsenet.

For plejerne gælder det, at deres område er fagligt specialiseret til psykiatriens sygehuse,afdelinger og centre inden for den grundlæggende sygepleje.

For sygehjælperne gælder det, at deres område er fagligt specialiseret til de somatiske sygehuses grundlæggende sygepleje.

Rammerne for arbejdet er overordnet beskrevet i Sundhedsloven,  LBK nr. 546.

Afgrænsningen til andre jobområder er således bestemt af loven. Medarbejderne i dette område beskæftiger sig professionelt med at realisere lovens bestemmelser vedr. behandlingen af somatiske og psykiatriske patienter.

Typiske arbejdspladser inden for jobområdet

Sygehusene i Danmark drives af de 5 regioner. De tilbyder behandling inden for hovedområderne medicin, kirurgi og psykiatri.

De enkelte arbejdspladser i sygehusvæsnet er organiseret med et stort antal afdelingsbetegnelser inden for mange forskellige faglige specialekategorier. Dette er gældende såvel inden for det somatiske sygehus som på de psykiatriske sygehuse, afdelinger og centre.

Der er mange og meget forskellige arbejdsopgaver knyttet til jobområdet alt efter den enkelte afdelings speciale.

Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet

Medarbejderne omfatter social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere. I sygehusvæsnet er der ca. 9.000 fuldtidsstillinger inden for denne kompetencebeskrivelses jobområde.

Den største enkeltgruppe er social- og sundhedsassistenterne. Social- og sundhedsassistenter er uddannet i henhold til bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. De kan selvstændigt tilrettelægge, udføre, formidle og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver i såvel den somatiske som den psykiatriske del af sygehusvæsnet.

Den anden faggruppe er plejerne. Plejerne har en overbygningsuddannelse til den tidligere sygehjælperuddannelse på 8½ måned. Uddannelsen er ophørt. De kan opskole sig til social- og sundhedsassistenter. Plejernes kompetencer udfoldes på de psykiatriske sygehuse, afdelinger og centre. De er fagligt uddannet til specialistfunktioner inden for grundlæggende sygepleje i psykiatrien.

Den tredje faggruppe er sygehjælperne. De har en grunduddannelse på 1 år. Uddannelsen er ophørt, men medarbejderne kan opskole sig til social- og sundhedsassistenter. Sygehjælpernes kompetencer udfoldes på de somatiske sygehuse. De er fagligt uddannet til specialistfunktioner inden for grundlæggende sygepleje.

Medarbejderne udgør den største faggruppe på de psykiatriske sygehuse, afdelinger og centre og er den næststørste faggruppe inden for sygeplejen på de somatiske sygehuse.

En lille gruppe af medarbejderne er sterilcentralassistenter. Det kan være medarbejdere med grunduddannelse, men er ofte medarbejdere, som er ufaglærte. De varetager fremstilling af sterile produkter i henhold til gældende regler og forskrifter for produktion af sterile produkter til sygehussektoren.

Nogle af medarbejderne udfører ledelsesmæssige funktioner. Der er ikke knyttet en bestemt lederuddannelse til området, men de benytter eksempelvis en række AMU-uddannelser inden for offentlig ledelse og andre uddannelser i ledelse, der knytter sig til den specifikke jobfunktion.

Medarbejderne indgår i tæt samarbejde med mange forskellige andre faggrupper på sygehusene om udvikling og tilrettelæggelse af patientforløb. Det betyder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Medarbejderne arbejder ud fra, at der skal være sammenhæng i patientforløbene. Dette sammenholdt med personalepolitiske overvejelser og ledelsesmæssigt ønske om at kunne fastholde personalet medfører, at der stilles krav til medarbejderne om at indgå i nye opgavefordelinger mellem faggrupperne.

Der er nye krav fra brugere og pårørende til ydelserne, og der forventes en høj kvalitet og en service tilpasset de individuelle behov.

For at kunne løse arbejdsopgaverne kræves det, at medarbejderne tilegner sig stadig nye kompetencer. Det finder sted ved systematisk anvendelse af læring på jobbet og ved brug af forskellige læringsformer, herunder jobbytte, sparring, mentorordninger og supervision. Der anvendes også landsdækkende og lokalt udviklede efteruddannelsestilbud. Endelig er der en række KTO-projekter vedrørende Samarbejde om Udvikling på Sygehusene, som sigter på at udvikle organisation, ansvar og kompetence i sygehusvæsnet. 

Der er fokus på udvikling af kvaliteten på sygehusene. Det medfører, at medarbejderne skal arbejde med relevante kvalitetsmål, referenceprogrammer og vejledninger samt metoder til kvalitetsvurdering, akkreditering m.v.

I jobområdet foregår en hurtig teknologisk og vidensmæssig udvikling og forandring. På IT-området kræves, at medarbejderne skal kunne beherske teknologiske teknikker, der sætter dem i stand til at betjene de Elektroniske patientjournaler og søge i div. kliniske databaser m.m.

Jobbene udvikler sig, og der opstår nye kompetenceprofiler. Nogle medarbejdere er traditionelt meget længe beskæftiget på den samme afdeling, men der er en tendens til en større personalegennemstrømning.

Det kan ske ved opgaveglidning på de enkelte afdelinger eller i forbindelse med egentlige skift fra et afdelingsområde til et andet.