Julehygge i Social- og sundhedssektoren

Social- og sundhedssektoren har vanen tro afholdt to julehyggeaftener for sektorens medlemmer

Den første aften blev afholdt i  Ørum, og her var der  tilmeldt 60 juleglade medlemmer. Det andet arrangement blev afholdt i Randers. Her var salen helt fuld, og det var pga. pladsforholdene ikke muligt at tilbyde en plads til alle, der ønskede at deltage.

Julestemningen var i top og jo det var rigtigt nok ….det sørme - de' sandt december.

Julehyggen kunne begynde, og Inge Rasmussen bød alle hjerteligt velkommen til nogen hyggelig timer.

Efter vi havde sunget en lille julesang, blev der spist æbleskiver og gløgg med velbehag.

Gavebord julehygge

Gode traditioner er vigtige at holde i hævd. Derfor blev der igen i år holdt amerikansk lotteri, hvor der hurtigt var udsolgt for lodder. De heldige vindere gik hjem med fine gevinster.

Så var spændingen udløst, og det var blevet kaffetid, hvor man kunne smage på juleknas og småkager og en portion risalamande med kirsebærsovs og naturligvis var der mandelgaver til de heldige.

Julehygge Social- og sundhedssektoren

Tiden løber hurtigt, når man er i godt selskab, og med et ønske om en glædelig jul og godt nytår fra Inge blev alle sendt glade hjem efter nogle hyggelige timer.