Kommende aktiviteter

Kursus- og Aktivitetsudvalget ønsker alle medlemmer en forrygende sommer!

Vi er allerede godt i gang med efterårets program for både medlemskurser og aktiviteter.

Det meste af kursusprogrammet ligger allerede på hjemmesiden, og tilmeldingerne er i fuld gang. Så hvis du har lyst til at komme på et af vores kurser, er det nu du skal gå ind og blive meldt til.

Vi starter allerede nu billetsalget til de første to arrangementer i efteråret:


Torsdag den 6. september

Vi har et spændende foredrag om ”Pigerne på Sprogø”, hvor historiker Carsten Egø Nielsen kommer og fortæller historien bag det virkelige ”Journal 64” – Kvindeanstalten på Sprogø. Foredraget skildrer den barske virkelighed på pigehjemmet på Sprogø, hvor letlevende kvinder blev interneret under Åndsvageforsorgens varetægt.

Der serveres kaffe, te og småkager.

Pris for arrangementet er kr. 50,- for medlemmer og kr. 75,- for ledsagere.

 

Torsdag den 27. september

Vi følger op på foredraget med en forpremiere til filmen ”Journal 64”, hvor vi følger Afdeling Q og vicekommissær Carl Mørck, som er på sporet af en uhyggelig sag, der trækker tråde til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige eksperimenter med tvangssterilisering var en fast del af hverdagen for de anbragte – såkaldt utugtige kvinder. Der er lagt op til en god portion uhygge, når Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Søren Pilmark, m.fl. giver den gas i den sidste film om Afdeling Q.

Inden filmen serveres et glas bobler og lidt snacks.

Pris for arrangementet er kr. 125,- for medlemmer og kr. 185,- for ledsagere.

 

Vi glæder os til at ser jer igen efter sommerferien!

 

Som altid: tilmelding og mere info i arrangementskalenderen her på FOA Odenses hjemmeside