Formandens julehilsen

Det er næsten ikke til at forstå, men julen står allerede for døren og banker på med alle dens hyggelige traditioner.

Her fra Sukkerkogeriet, vil jeg gerne sende mine bedste ønsker for en god og fredelig jul til alle vores medlemmer og jeres familier samt et rigtig godt år 2019.

En ganske særlig hilsen og tak for indsatsen til alle jer, der skal arbejde mens familien Danmark holder fri i helligdagene.

I FOA Odense er det en fast tradition, at julen afsluttes med nisser, musik og godteposer til vores juletræsfest i Marienlystcentret den 27. december - og har du ikke købt billetter, kan det nås endnu her.

Tak for året som snart rinder ud.

I FOA Odense glæder vi os alle til det kommende år, og jeg tør godt love, at det bliver et spændende 2019 vi går i møde.

 

Mange julehilsner

Nina Skov-Lauridsen
afdelingsformand