Christina Bank på sit kontor

Foto: FOA Odense

En ret god hånd

Det lå ikke lige i kortene. Sådan beskriver ny næstformand i Social- og Sundhedssektoren Christina Bank sit valg om at blive tillidsvalgt og skabe en karriere i Fagbevægelsen. Hun fortæller om vejen ind i det faglige arbejde, sager der har sat spor, visionerne, fremtiden og et lille kig ind i det der ser ud til at være et pejlemærke for Christina. ”Det vi siger udadtil, skal vi også gøre indadtil, vi skal gå forrest og vise vejen, det er klart!” siger hun.

Vi møder Christina Bank, ny næstformand i Social- og Sundhedssektoren i FOA Odense, på hendes nye kontor en travl dag, hvor kalenderen er fyldt med møder og forhandlinger. ”Ja, det roder lidt endnu, der har været så meget,” indleder hun smilende en samtale om vejen ind i det faglige arbejde, visionerne og mærkesagerne, pejlemærket samt et lille kig ind i den fremtid, Christina ser for Fagbevægelsen.

 

Det lå ikke i kortene
Christina fortæller åbenhjertigt om sit arbejdsliv og sine valg. ”Min far var som selvstændig erhvervsdrivende ret konservativ og min mor arbejdede på kontor, så det lå ikke lige i kortene, at jeg skulle være tillidsvalgt,” smiler Christina.
Alligevel er det blevet til en lang karriere indenfor Fagbevægelsen, siden hun som 20-årig hjælper for første gang gik til et medlemsmøde med sine daværende kolleger. Det varede dog noget, inden ilden blev tændt. Først skulle Christina flytte til København hvor hun fik job i hjemmeplejen i Vanløse.
”I København var der en hel anden kultur. Her gik vi ud til faglige møder som en helt naturlig ting og vi talte f.eks. også meget mere om arbejdsmiljø og begyndte at bruge handsker. Det var noget helt nyt. Det faglige arbejde var bare ikke rigtig noget for mig,” siger hun. I København mødte Christina sin nuværende mand og efter nogle år i hovedstaden besluttede de at flytte sammen til Odense.
Her søgte Christina ind på assistentuddannelsen og arbejdede først for kommunen og senere på OUH. Her ”stak” den tidligere TR lidt til hende, men rollen som tillidsvalgt var stadig ikke noget, Christina overvejede. Det var først da en god kollega fik dårlig ryg og blev uretfærdigt behandlet af ledelsen, interessen blev vakt. ”Jeg gik med min kollega op på FTR kontoret på OUH og her fik hun hjælp. Nu kunne jeg pludselig se ideen med det faglige arbejde. Jeg indså, at man kan gøre noget og gøre en forskel og så fik jeg blod på tanden,” fortæller Christina.

 

Det faglige arbejde
Herfra gik det slag i slag. Christina blev valgt som TR i 2006 og som FTR i 2013. Hun kom desuden ind i det lokale MED udvalg i 2005 og blev i 2006 en del af MED Hoved Udvalget. Bestyrelsesarbejdet fik nu også Christinas opmærksomhed. ”I 2008 blev jeg valgt ind i sektorbestyrelsen og i 2014 i afdelingsbestyrelsen. Det faglige arbejde var nu en stor og naturlig del af mit liv og da det stod klart, at Hanne Knudsen ønskede at gå på efterløn, var det meget relevant for mig at byde ind på denne udfordring,” oplyser hun.
Medlemmerne sluttede op om Christina og d. 20. marts 2018 blev hun valgt som sektorens nye næstformand af sektorens generalforsamling.

 

Opgaverne sætter spor
De mange år som tillidsvalgt har budt på mange og meget forskellige opgaver. ”Den store afskedigelsesrunde i 2011 på OUH glemmer jeg nok aldrig,” siger Christina med et fast blik. ”Folk blev jo kede af det og nogle følte helt at få trukket tæppet væk under sig, medens andre havde set det komme. I sådanne situationer kan man ikke bruge nogen fast køreplan, men må hjælpe helt individuelt. Nogle kan kort tid efter orientere sig imod nye jobs eller efteruddannelse og andre skal bare have mere tid til, at sunde sig. Dét lærte jeg virkelig der,” understreger hun.
”I andre situationer som når man f.eks. kan hjælpe langtidssyge godt på vej eller forhandle flere penge hjem til vore lavt lønnede faggrupper, så er arbejdet bare enormt tilfredsstillende og motiverende,” siger hun.
Christina fortsætter: ”Opgaverne som tillidsvalgt og de løsninger man når, får ofte meget stor betydning for en hel gruppe men også for den enkelte og derfor tror jeg også, at opgaverne sætter spor. Det er helt naturligt og giver dig jo også et større spillerum du kan trække på fremefter,” oplyser hun.

 

Christina Bank 

 

Valgt – og hvad så?
Hvilke tanker har den nye sektornæstformand mon gjort sig om den nye rolle? ”Igennem årene er jeg kommet rigtig meget i afdelingen – jeg kender derfor huset og de ansatte, det er en stor fordel. Når det er sagt, er der selvfølgelig også meget nyt og mange opgaver, jeg som ny sektornæstformand ser frem til at komme i gang med.”
Christina uddyber: ”Jeg har et stort ønske om, gennem mit arbejde i afdelingen, at komme tæt på ikke kun tillidsvalgte, men også på medlemmerne. Ungdomsområdet er et andet område, jeg rigtig gerne vil forsøge at puste nyt liv i ligesom elevområdet er et felt, hvor jeg gerne vil være til stede og være deltagende.
En anden opgave jer ser frem til at præge er arbejdet i Aktivitetsudvalget. Her mener jeg det er væsentligt, at afdelingen kan tilbyde noget for de fleste, men også gerne noget mere specielt, der henvender sig til en mere smal gruppe – det er vigtigt, at tilbuddene ikke kun er mainstream eller værre, bliver ligegyldige.
Uddannelse er nok en af mine vigtigste mærkesager. Uddannelse er i vores samfund blevet en livslang proces og derfor skal vi understøtte muligheden for, at alle kan få adgang til at udvikle sig fagligt.”
Helt fremme i stolen og uden at tøve, fortsætter hun. ”I afdelingen har vi selvfølgelig et stort ansvar som valgte.
Vi skal gå foran og det vi siger udadtil, skal vi også gøre indadtil. Vi skal vise vejen – det er klart!”

 

Hvor går vi hen?
Hvor går udviklingen så hen ifølge den nye sektornæstformand? ”Havde du spurgt mig for et halvt år siden, ville mit svar havde været mere negativt. Imidlertid har vi nu set fusionen mellem LO og FTF blive en realitet, betydende at 1,5 mio. lønmodtagere nu har en fælles stemme og en meget slagkraftig organisation i ryggen. OK-18 forhandlingerne og den solidaritetsånd der har præget hele forløbet, hvor vi virkelig stod skulder ved skulder, giver mig også tro på og tillid til fremtiden for Fagbevægelsen og for os alle,” slutter Christina bestemt.

 

Det er muligt, det ikke lige lå i kortene at Christina skulle arbejde i Fagbevægelsen, men hun ser nu ud til at sidde med en ret god hånd.