Dagplejen er et populært dagtilbud!

I FOA Nordsjælland ved vi det godt - men det er nu alligevel også rart at se det på skrift: Dagplejen er et populært dagtilbud!

Og endnu vigtigere er det at kommunerne læser med her og afsætter de nødvendige ressourcer til at dagplejere kan blive ved med at skabe de nære pædagogiske læringsmiljøer og til at flere får lyst til at kaste sig ud i et af verdens bedste job!

I undersøgelsen har 121.000 forældre vurderet deres barns dagtilbud - og her er dagplejen absolut topscorer! Hvis det ikke er et incitament til at bakke op om dagplejen, så ved vi ikke hvad det så skulle være.

Del gerne undersøgelsen med jeres lokale børne- og ungeudvalg - de kan sikkert godt bruge en kærlig reminder.