Sammen om maden - Maddag 13. september

En fælles oplevelse omkring maden og måltidet

13. september 2017 fejrer dit barns daginstitution Maddag 2017, hvor børnene sammen med de kostfaglige i køkkenet og det pædagogiske personale tilbereder dagens frokost.

Vi gør det, fordi det fælles måltid i institutionerne er betydningsfuldt i forhold til barnets trivsel og nysgerrighed på varierede madoplevelser.

Maddannelse kommer gennem gode fælles oplevelser med mad, madlavning og måltider. Det kan give børnene mulighed for at tage bevidste, kritiske og sunde valg. Her og nu – og senere i livet.

Dagens menu

  • Falafler med broccoli eller hummus med gulerod
  • Pitabrød, ærtecreme, udskårne grøntsager

Dialog med børnene om maden

  • Kender de det? Hvad er falafel, hummus, pitabrød, ærtecreme og grøntsager?
  • Undersøg dejen og grøntsagerne sammen med børnene. Hvordan ser de ud, hvordan dufter de, hvordan føles de?
  • Hvad kan man gøre med dejen eller grøntsagerne, hvis man skulle fortælle en historie, lave et fantasidyr eller en sjov lyd?

Skal vi lege restaurant?

  • Skræl, riv, udskær og arranger grøntsager på fade til frokost.
  • Rul eller pres små boller af dejen flade på et meldækket bord og læg på bagepapir.

Måltidet

  • Hvilke erfaringer og erindringer kobler der sig til maden?
  • Hvad tænker eller husker børnene, når de dufter og smager på maden?
  • Noget kendt, noget nyt, noget spændende?

 

Du må meget gerne printe opslagene ud og hænde dem op i dit barns institution.

Sammen om  maden - Maddag

Sammen om maden - Fra leg til mad

 

Efter maddagen kan I få opskrifterne udleveret i institutionen.