Cecilie Svanekær Christensen
Cecilie Svanekær Christensen i et afslappet øjeblik til regionsmesterskaberne i Skills.
Foto: Inge-Marie Krøier

Social- og sundhedsassistentelever vinder regionsmesterskaber for anden gang

FOA Nordjylland ønsker et stort tillykke til de to dygtige social- og sundhedsassistentelever som igen i år har kvalificeret sig til DM i Skills – nemlig Cecilie og Mike.

Mike olsen og Cecilie Svanekær Christensen vinder regionsmesterskaberne i Skills for anden gang. 

Mike Olsen og Cecilie Svanekær Christensen vinder regionsmesterskaberne i Skills for anden gang.

Alle hold har kæmpet og gjort deres bedste for at blive regionens bedste, men som altid er der kun plads til ét vinderhold fra hver region. De skal nu dyste om at blive landes bedste social- og sundhedsassistentelever i januar 2020.

Igen i år blev regionsmesterskaberne i SOSU Skills holdt på SOSU Nord - hvor otte elever fordelt på fire hold deltog for at blive de bedste. Forud for regionsmesterskabet har de alle brugt rigtig mange timer på at forberede sig til konkurrencen.

Alle de dygtige deltager til regionsmesterskaberne i Skills - oktober 2019. 

 

Alle de dygtige deltager til regionsmesterskaberne i Skills - oktober 2019.

Øget faglighed og tempo
Cecilie fortæller, at hun først og fremmest har arbejdet med kommunikationen og hvordan hun bedst argumenterer, for det hun gør fagligt. Hun fortæller, at det handler om at overbevise borgerne om de opgaver, der skal løses, og til Skills gælder det selvfølgelig også om at overbevise dommerne, siger hun med et smil.

Selvom hun én gang tidligere har trænet til regionsmesterskaberne i Skills, så var der stadig områder, hvor hun kunne udvikle sine færdigheder. Hun fortæller, at de især har arbejdet med at udfolde opgaverne på kort tid. Tempoet har været et fokusområde, så de kunne nå alle de stillede opgaver indenfor den tid, der var til rådighed. ”Selvom jeg har god erfaring fra både regionsmesterskaber og fra DM, så har jeg stadig noget at arbejde med,” understreger Cecilie som har planer om at læse til sygeplejerske, når hun har fået bevis som social- og sundhedsassistent. 

Cecilie giver medicin til en borger i forbindelse med regionsmeskerskaberne i Skills. 

Cecilie giver medicin til en borger i forbindelse med regionsmeskerskaberne i Skills.

Glæden ved at mestre faget
De unge viser med faglig stolthed talenterne frem og den glæde, som de udstråler ved deres fag, er det hele værd. ”Det er den glæde ved virkelig at mestre faget, vi gerne vil formidle til de folkeskoleelever, der inden længe skal vælge ungdomsuddannelse,” siger Lene Kvist, direktør for SOSU Nord. DM i Skills er Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser. Her kæmper unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, om at blive de bedste inden for deres fag.


 At deltage i Skills giver faglig udvikling i særklasse

 


Skriv en kommentar på Facebook