Naturdagplejere fra venstre: Dorthe Schunk, Jette Zaahr, Conny Jensen og Mona Lisa Adamsen
Naturdagplejere fra venstre: Dorthe Schunk, Jette Zaahr, Conny Jensen og Mona Lisa Adamsen
Foto: Inge-Marie Krøier

Naturvejleder inspirerede naturdagplejere i Nibe

Naturdagplejere i Nibe har endnu engang holdt naturens dag. De havde besøg af naturvejleder Andreas Lynnerup, som var rigtig god til at fastholde opmærksomheden hos både børn og voksne.

Han havde bl.a. taget vennen og edderkoppen Eddie med. Eddie så mægtig livagtig ud med flere arme som ville kramme. Og det kom så vidt, at flere af børnene var henne for at give Eddie et kram - også selvom det krævede mod.
Både børn og dagplejere blev opfordret til at afsøge naturen i området for alt af interesse, og de fandt mange spændende ting på deres vej. Der var fjer, edderkoppespind, biller og blomster i det høje græs. Undervejs skulle de bevæge sig som et dyr og sige dyrelyde – og Andreas fik dem på legende vis til at adlyde ”ordre”.

Naturvejleder inspirerede naturdagplejere i Nibe
Den venlige Edderkop Eddie - alias naturvejlederen Andreas Lynnerup.

Nye ideer til leg i naturen
Naturvejlederen gav dagplejerne nye ideer til aktiviteter, som kan udføres sammen med børnene helt uden materialer eller legetøj. Dagplejernes vigtigste opgave var at give børnene lyst til at kigge på naturen med nye øjne og at skærpe podernes opmærksomhed. Conny og de øvrige naturdagplejere opfordrer andre dagplejere til at invitere en naturvejleder, så de kan få inspiration til nye lege, ture eller opmærksomhedspunkter.

Mad med nyt stormkøkken
På naturens dag var både børn og voksne fokuserede på de opgaver de blev stillet, og efter de krævende opgaver tilberedte de mad på den nye stormkøkken og spiste hjemmebagte boller. Dagplejer Conny Jensen og de øvrige tre dagplejere var yderst tilfredse med dagen. 

Naturvejleder inspirerede naturdagplejere i Nibe
Dagplejere og børn på natureventyr

Naturvejleder inspirerede naturdagplejere i Nibe 
Og de fandt en lille fjer...

 Naturvejleder inspirerede naturdagplejere i Nibe 
Maden tilberedes efter aktiviteter i det fri!


Skriv en kommentar på Facebook