Løn under ferie iht. den nye Ferieaftale

Kære alle

 

Lige om lidt går sommerferien i gang for mange af jer og jeres kollegaer, og de fleste af jer vil kunne afholde ferie med løn.

Man skal dog huske i forhold til den nye ferieaftale, at man ikke længere får løn i forhold til, hvor mange timer man er ansat på under afholdelsestidspunktet - men i stedet i forhold til hvor mange timer man var ansat på under optjeningstidspunktet. Dette er en meget stor forandring i forhold til den gamle ferieaftale.

For jer der ikke er gået op eller ned i timetal siden 01.09.20 har dette skriv ingen betydning. I vil få den løn I plejer under den ferie I afvikler. MEN for jer der enten er gået ned i timer eller op i timer har den nye ferieaftale stor betydning i forhold til den løn, I har ret til, når I afvikler ferie.

Lønnen under ferie er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet (den timeløn man har på afviklingstidspunktet inkl. fast tillæg m.v.)

Lønnen beregnes i forhold til beskæftigelsesgraden (antal timer man er ansat til) på optjeningstidspunktet.

 

Bemærkning:

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

En ansat er deltidsbeskæftiget på 30 timer i de måneder, hvor den ansatte optjener ret til betalt ferie (optjeningstidspunktet).

Den ansatte går op i tid til 37 timer og afholder derefter en uges optjent betalt ferie (ferietidspunktet).

Under ferien har den ansatte ret til den fast påregnelige løn på ferietidspunktet, dog beregnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet, dvs. 30 timer. beskæftigelsesgrad på optjeningstidspunkt

Løn under ferie = Fast påregnelig løn på ferietidspunktet ×

beskæftigelsesgrad på ferietidspunktet

 

Fast påregnelig løn

 

Når den ansatte skal holde ferie, har den ansatte ret til løn, svarende til den fast påregnelige løn på ferietidspunktet set i forhold til den ansattes beskæftigelsesgrad på optjeningstidspunktet.

Den fast påregnelige løn består bl.a. af:

• grundlønnen

• varige og midlertidige tillæg, der ydes med et fast månedligt beløb

• timebaserede tillæg, der er en fast, påregnelig del af lønnen, herunder

særlige ydelser (fx nattillæg, weekendtillæg, vagttillæg og rådighedstillæg)

• pensionsbidrag af såvel den faste løn som eventuelle pensionsgivende

tillæg/særydelser.

Hvorvidt kravet om ”fast påregnelig” er opfyldt, beror i sidste ende på

en konkret vurdering, men vil typisk være opfyldt, hvis:

• den ansatte ifølge sit ansættelsesbrev er ansat i en stilling, hvor der

optjenes arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg og i

praksis arbejder i overensstemmelse hermed, eller

• den ansatte regelmæssigt og igennem længere tid (6 måneder) rent

faktisk har varetaget en sådan stilling.

 

 

Eksempel 7.1. (FARVEN GUL ER FOR PERIODEN PÅ 37 TIMER OG FARVEN GRØN ER FOR PERIODEN PÅ 30 TIMER)

En ansat (A) tjener i hele ferie året, hvad der svarer til 200 kr. i

timen. A arbejder fuldtid (37 timer) i første halvdel af ferie året. Den fast påregnelige ugeløn er dermed (37 timer a 200 kr.) = 7400 kr.

Derefter går A ned på 30 timer pr. uge i anden halvdel af ferie året. Den fast påregnelige ugeløn er dermed (30 timer a 200 kr.) = 6000 kr.

A optjener i alt 5 ugers ferie i ferie året, hvor 2,5 uge optjenes, mens A er på fuld tid, mens de resterende 2,5 uge optjenes, mens A er på deltid.

Indtil ændringen i arbejdstiden har A holdt 1 uges optjent ferie, hvor lønnen under ferie har svaret til, hvad A tjente på 1 uge på daværende tidspunkt, dvs. 7400 kr.

Da arbejdstiden ændres, har A derfor stadig 1,5 uges ferie til gode, som beregnes i forhold til beskæftigelsesgraden i første halvdel af ferie året (37 timer pr. uge).

Når A holder ferie igen, vil A:

• i de første 1,5 uge få en løn under ferie på (6000 kr. * 37/30 timer * 1,5 uge) = 11.100 kr.

• i de sidste 2,5 uge få en løn under ferie på (6000 kr. * 30/30 timer * 2,5 uge) = 15.000 kr.

Hvis A's timeløn er steget til 210 kr. svarende til en ugeløn på 6300 kr. (30 timer a 210 kr.) på tidspunktet for feriens afholdelse, vil A i stedet få følgende:

• i de første 1,5 uge en løn under ferie på (6300 kr. * 37/30 timer * 1,5 uge) = 11.655 kr.

• i de sidste 2,5 uge en løn under ferie på (6300 kr. * 30/30 timer * 2,5 uge) = 15.750 kr.



Man beregner altså antal af timer på optjeningstidspunkt x timelønnen på tidspunkt hvor man holder ferie for at finde lønnen under ferien man har ret til at få udbetalt.

Over- og merarbejde.

Betaling for over- og merarbejde, dvs. arbejde ud over det timetal, der er fastsat i ansættelsesbrevet, skal ikke indgå i lønnen under ferie.

Betalingen for over- og merarbejdet vil dog altid indgå i beregningen af den særlige feriegodtgørelse som udbetales med april lønnen samt i beregningen af feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden.

 

I SKAL VÆRE OPMæRKSOMME PÅ, AT DER KAN VÆRE PROBLMER MED VISSE LØNSYSTMER, SÅ DE GLEMMER AT ÆNDRE LØNNEN UD FRA HVOR MANGE TIMER I VAR ANSAT UNDER OPTJENINGETIDSPUNKTET OG I DERVED HAR FÅET FOR MEGET I LØN UNDER FERIEN - DER SÅ VIL BLIVE OPKRÆVET RETUR EFTERFØLGENDE.

SÅ HVIS DU VED, AT DU ER GÅET OP I TID I PERIODEN EFTER 01.09.20 TIL DU SKAL HOLDE FERIE, SÅ HOLD NÆRMERE ØJE MED DEN LØN DU FÅR UNDER DIN BETALTE FERIE.

 

Rigtig god ferie til alle når I når så langt, vi håber på godt sommervejr overalt.

 

Mimi Bargejani

Næstformand