Privatansat og Corona

 

Til de af jer medlemmer, som er ansat og arbejder hos arbejdsgiver, der ikke er offentlige arbejdsgiver - så som en kommune, en region eller på statens område inkl. det selvejende område med driftsoverenskomst: Såfremt I er hjemsendt, skal I sørge for at få på skrift fra jeres private arbejdsgiver - et stykke papir, som oplyser hvorvidt i er hjemsendt med eller uden løn i hjemsendelsesperioden.

 

 

Er man hjemsendt uden løn, skal man melde sig ledig i A-kassen eller på jobcentret fra første dag, man vil modtage dagpenge fra. Man kan kun modtage dagpenge fra a-kassen, hvis man har optjent retten til det – er man i tvivl om hvorvidt man har dagpengeret, skal man kontakte A-kassen på tlf.nr. 46971101.

 

 

Selv om man har ret til dagpenge, SKAL man melde sig ledig, også under denne situation med Covid19. Hvis ikke man melder sig ledig i jobcentret / hos A-kassen kan man ikke få dagpenge.

 

 

Man kan melde sig ledig over nettet – da der er lukket for personligt fremmøde – er man i tvivl så ring til A-kassen på tlf.nr. 46971101.