Årets Juletræsfest- sådan gik det

Dejlig juletræsfest endnu engang i Frihedens Idrætscenter

Lørdag samledes vores medlemmer med børn og børnebørn om det smukke træ i Frihedens Idrætscenter. 

Efter sang og dans om juletræet, så kunne Julemanden tryllebinde børnene med et juleeventyr. Og så var der fri leg på gulvet, hvor børnene morede sig med påfuglefjer og pomponer. Og i løbet af de hyggelige timer, så sørgede Palle Krabbe og søn for den rette julestemning med sang og musik. 

Der blev delt gaver, godteposer, sodavand, æbleskiver og gløgg ud. Alle morede sig og gik glade og trætte hjem, efter en dejlig juletræsfest. Vi glæder os til at se en masse glade børn og voksne igen næste år.