Ret til sygedagpenge som timelønnet...

Vigtigt – Timelønnedes ret til sygedagpenge.

Hvis man arbejder som timelønnet vikar, er det vigtigt at man står rigtigt tilmeldt på Jobcentret - hvis man er så uheldig at blive syg. 

Der er lige faldet en dom vedrørende sygedagpenge under sygdom som vil få betydning for timelønnede.

Dommen betyder, at man som løstansat timelønnet vikar ikke har ret til sygedagpenge, selvom man er fuldtidsforsikret medlem af a-kassen med fuld ret til dagpenge i tilfælde af ledighed.

For at have retten til sygedagpenge skal man være aktivt arbejdssøgende de dage, man ikke arbejder OG søge om supplerende dagpenge. 

Altså sørg for at du er tilmeldt som jobsøgende – med ydelse på Jobnet - så er du sikret sygedagpenge, hvis du skulle blive syg!