Velbesøgt debataften om forældresamarbejde

50 pladser var mere eller mindre revet væk, da pædagogisk sektor inviterede til debataften om samarbejde med (besværlige) forældre og pårørende

Af: René Johansen, sektorformand for pædagogisk sektor

Selvom det var en onsdag aften, og selvom nogle måske stadig måtte bruge kræfter og energi på at komme sig over det faktum, at Danmark ikke kommer med til EM i fodbold :-) var fremmødet stort. 

50 medlemmer var tilmeldte- dog med et par afbud i sidste øjeblik, til en aften, hvor psykolog og underviser Charlotte Apel Mammen lagde op til debat og gav gode "fif" til samarbejdet med (besværlige)forældre og pårørende.

Forældre er usikre på, hvordan deres børn skal opdrages. De stiller mange spørgsmål og er krævende og vanskelige”..... sådan kunne man sige, men er det benhård fakta, eller blot en myte? Er det os som personale der stiller urimelige krav? Er det børnene, borgeren der er umulig? Dét var nogle af aftenens temaer.

Har du en god idé til et kommende arrangement, må du meget gerne fortælle det til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller ringe til FOA Frederikshavn, og give besked til pædagogisk sektor. Så vil vi arbejde videre med idéen.

Amerikansk lotteri gav kr. 1130,- til International Børnesolidaritet (IBS)
I pausen var der mulighed for at købe lotterilodder, hvor gevinsterne var biografbilletter, rødvin, FOA-håndklæde, taske og paraplyer. Overskuddet på kr. 1130,- fra lotteriet går nu ubeskåret til International Børnesolidaritet.

International Børnesolidaritet arbejder med projekter for børn og unge i den fattige del af verden. Formålet er at gøre børn stærke, så de sammen kan kæmpe for rettigheder og bedre livsbetingelser. Både FOA, BUPL og SL støtter IBS.

Læs mere om IBS her www.ibssol.dk