Stop chikane af IMS ansatte

Af: Jens Nielsen, jenn@foa.dk

FOA Frederikshavn blev på et medlemsmøde i uge 8, med de ansatte ved IMS Service, bekendt med, at flere ansatte havde været udsat for chikane fra andre borgere.

Der blev givet eksempler på, at de ansatte, når de kørte rundt i IMS biler, blev blændet af modkørende bilister, og der var andre der oplevede, at bilister kørte op på siden af i IMS bilerne, rullede vinduet ned og viste dem en knytnæve eller gav dem den ”berømte” finger.

I FOA Frederikshavn er vi klar over, at hele sagen med IMS Service i sagens natur, optager mange af kommunens borgere. Men vi tager skarpt afstand fra disse mishags ytringer overfor de ansatte ved IMS Service. Der er intet der berettiger, at ansatte hos IMS Service skal opleve noget sådan, i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Vi skal opfordre til at chikanen ophører øjeblikkelig.

FOA Frederikshavn og IMS ansatte blev i sidste uge, på et meget følelsesladet møde enige om, at se fremad, og der er et ønske fra de ansatte om, at få et normaliseret samarbejdet mellem alle parter, ikke mindst forholdet mellem IMS ledelse, FOA Frederikshavn og de ansatte. 

For yderligere information kan sektorformand for social- og sundhedssektoren, Jens Nielsen kontaktes. Se kontakt info i boksen i højre side. Ser du nyheden her via tablet/smartphone, vil boksen stå nederst på siden.