Skal vi stifte en "pædagogisk klub"

Medlemmer af pædagogisk sektor skal nu vælge, om der ønskes stiftet en "pædagogisk klub", kun for sektorens egne faggrupper. Kontingentet foreslås til at være kr. 15,- pr. måned.....

Af: René Johansen,rejo@foa.dk

Sektorbestyrelsen i pædagogisk sektor, har henover året arbejdet med en idé om etablering af en pædagogisk klub, for alle medlemmer af pædagogisk sektor i FOA Frederikshavn. Et arbejde, der nu munder ud i et helt konkret forslag om, at der stiftes en klub med virkning fra 1. november 2015. Forslaget skal behandles på den kommende sektorgeneralforsamling den 29. september 2015, og kræver at mere end halvdelen af de fremmødte medlemmer stemmer ja, hvis klubben skal blive en realitet.  

I FOA Frederikshavn kender vi godt til klubbegrebet. Her har plejehjemsassistenter samt social- og sundhedsassistenterne allerede etableret en faggruppeklub. Her har man dog valgt at lave en klub, med egen bestyrelse, eget regnskab, vedtægter og særskilte generalforsamlinger. I pædagogisk sektor tænker vi det lidt mere uformelt, idet forslaget går ud på, at det er sektorformanden, der sammen med sektorbestyrelsen har ansvaret for klubbens aktiviteter.

Det er nu op til medlemmerne at bestemme
Sektorbestyrelsen fremlægger et helt konkret forslag, der skal stemmes om den 29. september 2015. Det er de fremmødte medlemmer af pædagogisk sektor, der med almindeligt flertal kan stemme forslaget igennem eller forkaste forslaget.

Sammen med forslaget er også et forslag om et særligt klubkontingent. I første omgang er indstillingen kr. 15,- pr. måned pr. medlem, hvilket vil give et råderum til aktiviteter på godt kr. 115.000 årligt. Forudsat at alle 640 medlemmer af pædagogisk sektor vælger at være medlem af den pædagogiske klub.

Rent praktisk vil der ske det, at stemmer et flertal af medlemmerne ja til etablering af den pædagogiske klub, så vil hvert medlem af pædagogisk sektor modtaget et personligt brev, med information om klubben, kontingent mv. Sammen med brevet, vil der også blive oplyst, at medlemskab af klubben er frivilligt. Dog fremgår det af afdelingslovene, at man pr. automatik er medlem af klubben, medmindre der foretages et aktivt fravalg. 

Vil du vide mere