Ny afdelingsformand valgt

FOA Frederikshavn medlemmer har valgt ny afdelingsformand

Jens Nielsen blev, på den ordinære afdelingsgeneralforsamling den 18. marts 2015, valgt som ny afdelingsformand for FOA Frederikshavn. Jens Nielsen indtræder i den eksisterende del af valgperioden, der løber frem til afdelingsgeneralforsamlingen i marts måned 2017.

Jens kommer fra posten som formand for afdelingens social- og sundhedssektor, hvor han har været valgt siden september 2013. Der før har Jens en fortid som social- og sundhedsassistent, dels indenfor hjemmeplejen og dels indenfor socialpsykiatrien. Jens har ligeledes været ansat som underviser på SOSU Nord, hvorfra en del medlemmer allerede har stiftet bekendtskab med ham.

Først på sektorgeneralforsamling til september i år, skal medlemmerne af social- og sundhedssektoren vælge ny sektorformand. I perioden frem til sektorgeneralforsamlingen, vil Jens bestride to politisk valgte poster. Dels sektorformandsposten, og så selvfølgelig den nye post som afdelingsformand. Afdelingens daglige ledelse har i den forbindelse lavet en midlertidig prioritering samt fordeling af de politiske ansvarsområder i afdelingen. 

Se kontaktinfo på Jens Nielsen her