Misunder løn under sygdom

Den almindelige litauer på gaden kan næsten ikke forstå, hvordan det er lykkedes danskerne at sikre sig ret til løn under sygdom.

I Danmark får de fleste løn, når de er syge. Det er et faktum, som næsten ikke er til at begribe for den helt almindelige litauer på gaden.

”I forhold til vores standarder er det fantastisk,” siger mand fra hovedstaden Vilnius i Litauen.

Kan næsten ikke tro det

Flere kan ikke lade være med at grine overrasket, da de hører, at de fleste danskere også får løn, når de er syge.

”Findes det land virkelig,” lyder det skeptisk fra en kvinde.

”Jeg fatter ikke, hvordan I er blevet så dygtige til at indrette jer,” siger en anden kvinde.

Læs mere om løn under sygdom

Ny kampagne

Filmen fra Litauen er en del af en kampagne fra FOA, LO, 3F, Hk og Dansk Metal, som skal sætte fokus på, at rettigheder som løn under sygdom ikke er kommet af sig selv, men via overenskomster. Filmene har premiere på nettet den 2. juni og bliver vist på tv og i biografer landet over.

Det er langt fra alle steder i verden, at goder som løn under sygdom er almindeligt.

”For nylig brækkede jeg armen og måtte selv betale,” fortæller en af de medvirkende fra Vilnius.

Ikke medlem af en rigtig fagforening? Bliv medlem af FOA