Pressemeddelelse

Presseinvitation: FOAs 4. ordinære kongres

Fagforbundet FOA afholder sin 4. ordinære kongres fra onsdag den 16. november 2016 til fredag den 18. november 2016 på Radisson Blu, Margrethepladsen 1, Århus.

Kongressens dagsorden, tidsplan og materialer kan læses her. På denne hjemmeside vil kongressens vigtigste dokumenter bliver lagt ud løbende.

 

Kongressens åbning finder sted den 16. november kl. 10.30. Forbundsformand Dennis Kristensens beretning aflægges den 16. november kl 11.15.

 

Kongressen har fået overskriften SAMMEN GØR VI FORSKELLEN, og kongressen skal bl.a. vedtage forbundets nye målprogram. Der er 596 delegerede, og FOAs medlemmer kan følge kongressens forhandlinger enten som tilhørere eller via FOAs hjemmeside.

 

I tilknytning til kongressen holder FOAs fire sektorer sektorårsmøde. Dette sker dagen før - tirsdag den 15. november 2016 fra kl. 10-16 på Radisson Blu i Århus.

 

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde gæster Social- og Sundhedssektorens årsmøde den 15.november kl.14.30 og forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen deltager på FOAs kongres den 16.november kl. 16.45 i forbindelse med behandlingen af FOAs psykiatripolitiske oplæg ”Sammen om psykiatrien”.

 

Pressen er velkommen til kongressen og til de fire årsmøder.