Vær med til at anerkende det vigtige arbejde, som FOAs medlemmer udfører for samfundet. Følg linket i artiklen neden for.

FOA sætter fokus på det du er værd i ny kampagne

FOAs fantastiske medlemmer skal både op i anerkendelse og i løn. Det er baggrunden for FOA nye kampagne ’Det du er værd’.

Bente Ipsen og Tom Lindberg kender ikke hinanden. Deres arbejde ligner ikke hinanden, og de bor ikke i nærheden af hinanden. Alligevel har de to FOA-medlemmer en central ting til fælles: De gør en vigtig forskel for andre mennesker, og de ved det.

”Jeg er den, der trøster, selv om jeg ofte ikke har tid. Jeg er den, der står for skud, når pårørende er utilfredse og ikke forstår systemet. Jeg giver kys og knus til mine demente beboere.  Jeg får dem til at grine og danse på en god dag,” siger Bente Ipsen, hjemmehjælper.

”To gang er jeg hoppet i vandet for at redde mennesker op, der ellers ville have været druknet,” siger Tom Lindberg, der er badeassistent.

Bedre løn og mere anerkendelse
Faktisk er det sådan, at 99 procent af FOAs medlemmer kan sige ja til, at de yder en vigtig indsats over for mennesker, de møder i kraft af deres arbejde. Samtidig mener 54 procent, at deres faggrupper ikke får den anerkendelse, de fortjener.

Den manglende anerkendelse kan du også se i lønudviklingen for FOAs faggrupper. Alle FOAs store faggrupper ligger desværre under den gennemsnitlige lønudvikling i kommunerne og regioner. Det hænger bl.a. sammen med en uretfærdig lønstruktur, hvor de, der i forvejen er højtlønnede, får mest.

”Den er gal med lønudviklingen. Det er de højtlønnede, der scorer, og det er de lavtlønnede, der taber. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt, og det skal der simpelthen gøres noget ved,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Det du er værd
Lige præcis det, er udgangspunktet for FOAs nye kampagne, der hedder ’Det du er værd’. Du – og alle FOAs mange dygtige medlemmer. I skal have det, I er værd. Både når det gælder anerkendelse for jeres vigtige arbejde og bedre løn. 

’Det du er værd’-kampagnen løber frem til 2018. Som FOA-medlem kan du bl.a. være med til at lave små videofilm, hvor du anerkender en af de andre faggrupper i FOA. Så er du med til at give dem en god dag og sætte fokus på det de er værd. 

Du kan også klikke dig ind på Dennis Kristensen facebookside og give ham nogle gode argumenter med på vejen i forhold til, hvorfor din faggruppe også skal op i løn.