Høringssvar om lov vedr. tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier

FOA mener at tildeling af ydelser altid skal være baseret på et samarbejde med borgeren, tage udgangspunkt i borgerens individuelle behov og skal tildeles efter kompensationsprincippet.

Det fremlagte lovudkast synes at bryde med disse grundlæggende principper. Lovudkastet er bekymrende for den videre udvikling af det fremtidige specialiserede socialområde.

 

FOA mener at lovudkastet i alt for høj grad kan bruges til at prioritere økonomi overfor at sikre borgerens behov, rettigheder og livskvalitet. FOA mener derfor at lovudkastet bør trækkes tilbage.

 

FOA er bekymrede for flere elementer i lovudkastet:

 

  •  Svækkelse af borgernes rettigheder
  •  Økonomiske konsekvenser for borgerne
  •  Forskelsbehandling
  •  Manglende myndighedskontrol og klageadgang i forbindelse med salg af socialpædagogisk ledsagelse

FOA mener at lovforslaget i sin nuværende form indebærer en alvorlig risiko for at en gruppe sårbare mennesker kommer i klemme i en interessemæssigt problematisk relation til deres botilbud/døgntilbud. FOA finder det stærkt bekymrende at dette forhold ikke underkastes nogen form for tilsyn, kontrol eller klagemulighed. På denne baggrund anbefaler FOA at lovudkastet trækkes tilbage.

 

Læs det fulde høringsvar