Jobsøgning som opsagt

Er du blevet opsagt eller har du evt. selv sagt op, har du i opsigelsesperioden ret til frihed med løn til at søge andet arbejde.

Forudsætningen er, at aktiviteten ikke kan finde sted på et andet tidspunkt end i arbejdstiden. Det vil sige at jobsamtaler, opsøgende arbejde i forhold til andre arbejdspladser osv. kan være omfattet. Læsning af stillingsannoncer, skriftlig ansøgning osv. kan derimod lige så godt foregå uden for arbejdstiden - og vil ikke være omfattet af bestemmelserne.

Friheden er begrænset til den nødvendige tid til aktiviteten. Du vil således ikke kunne holde dagen fri, fordi du skal til en 2 timers jobsamtale. Tiden kan heller ikke bruges til andre aktiviteter end den nødvendige jobsøgning.
Arbejdsgiver har ikke krav på at vide præcist, hvilke stillinger du søger og hvorhenne. På den anden side skal arbejdsgiver kunne være sikker på ordningen ikke misbruges, så en god kommunikation og en tidlig varsling af aktiviteterne vil være en fordel.

Arbejdsgiveren vil kun i helt ekstraordinære situationer kunne nægte dig frihed til en konkret aftale. Dette skal i så fald begrundes sagligt - og du skal have mulighed for at indgå en anden aftale som du så skal have fri til - uden din mulighed for at få jobbet forpasses.

Får du problemer med at få fri til jobsøgning, bør du hurtigst muligt kontakte din tillidsrepræsentant eller din afdeling.

Få hjælp af FOA

SOM FOA-medlem kan du finde mere om de regler, der gælder for dig, på Overenskomst Tjek

Du kan også søge yderligere råd og vejledning hos din tillidsrepræsentant eller i din afdeling:

Find din afdeling

 

Redningskrans   

Søg i Faglig Førstehjælp