Tastatur med stetoskop

Har du problemer med web a-kassen?

Kan du fx ikke se dine udbetalingsmeddelelser eller driller dit NemID, så se, om du ikke kan finde løsningen dit problem på denne side.

Kan du ikke finde løsningen på problemet her, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte din lokale a-kasse eller vores callcenter.

Generelle problemer

Min blanket hopper

Hvis du oplever, at din blanket "hopper og danser", så du ikke fx har mulighed for at klikke på 'indsend'-knappen, så anbefaler vi, at du skifter til en anden browser. Problemet kan komme, hvis man bruger browseren Chrome. Prøv i stedet for at skifte til Internet Explorer eller Firefox.

Jeg bruger Internet Explorer 11 og har login-problemer

Hvis du bruger Internet Explorer 11 og bruger vores blanketter i web a-kassen, kan du komme ud for følgende problemer:

  • Du bliver smidt af vores hjemmeside og får besked på at du skal logge på igen.
  • Du får beskeden beskeden ”Mangler parameter, angiv token”.


Du kan løse problemet ved enten at bruge en anden browser eller ved at benytte dig af browserens kompatibilitetsvisning.


Sådan aktiverer du kompatibilitetsvisning

Jeg har problemer med at printe

Hvis din browser er en Microsoft Explorer 8 eller ældre, kan du have problemer med at udskrive fx dagpenge- og efterlønskortet og udbetalingsmeddelelser, hvis du udskriver via knappen ”Udskriv” nederst på kortet/meddelelsen.

Du kan dog altid udskrive via printerfunktionen i selve browseren.

Du kan også vælge at opgradere til en nye Internet Explorer eller installere en anden type browser på din PC, fx browseren Firefox.

Klik her for at installere Firefox

 

Jeg kan ikke åbne mit brev

Hvis du har problemer med at åbne dit brev/udbetalingsmeddelelse, skyldes det sandsynligvis, at din computer har blokeret for pop-up-vinduer. Se i vejledningen her se, hvordan du slår blokeringen fra. Du finder en vejledning både browsertyperne Internet Explorer, Safari, Mozilla Firefox og Google Chrome.

Se vejledning

 

 

Hvordan åbner og gemmer jeg mine udbetalingsmeddelelser, når jeg bruger Firefox?

Når man bruger browseren Firefox i stedet for fx Internet Explorer, kan det være svært at finde ud af, hvordan man gemmer sine dokumenter i fx pdf, som din udbetalingsmeddelelse er gemt i.

Sådan gør du:

  1. Klik på din udbetalingsmeddelelse og ’Åbn med Adobe Reader’.
  2. Hvis du gerne vil gemme din udbetalingsmeddelelse på fx din pc, klikker du på ’Filer’ i dokumentets øverste venstre hjørne.
  3. Klik på ’Gem som’ og gem din udbetalingsmeddelelse på din pc.

 
Jeg klikkede på ’Gem fil’ – men hvor er udbetalingsmeddelelsen gemt henne?

  1. Hvis du klikker på ’Gem fil’, kan din udbetalingsmeddelelse godt være lidt svært at finde ud af, hvor den er blevet gemt henne.
  2. Klik på den grønne pil i øverste højre hjørne. I et kort øjeblik vil du også se en grøn pil og blinke.
  3. Klik på den grønne pil, og du vil se en oversigt over de dokumenter, du har gemt.
  4. Åbn dokumentet eller dokumenterne og klik på ’Filer’ i øverste venstre hjørne
  5.  Klik derefter på ’Gem som’ og gem din udbetalingsmeddelelse på din pc.


Læs en mere udførlig vejledning her

Kan jeg bruge min tablet eller smartphone til at udfylde og sende blanketter med?
Du kan logge på FOAs A-kasse med dit NemID fra en mobiltelefon eller en tablet. Det kræver, at du har enten en smartphone (fx iPhone) eller en tablet (fx iPad). Det er dog ikke alle smartphones, som kan anvendes.
Kan jeg bruge Mac og browseren Safari i web a-kassen?

Ja, det kan du sagtens.

Login-problemer

Jeg har problemer med at logge på med mit NemID

Hvis du har problemer med dit NemID, så prøv fx at logge dig på siderne sundhed.dk eller borger.dk. Kan du heller ikke logge dig på disse sider, tyder det på, at der er noget generelt galt med dit NemID, og du skal derfor kontakte NemIDs supportafdeling for at få hjælp.

Du har også mulighed for at kontakte NemIDs supportafdeling, hvis du fx har glemt din adgangskode, mistet dit nøglekort eller har problemer med brug af Java.

Kan du godt logge dig på fx sundhed.dk og borger.dk, men ikke foa.dk, så kontakt din lokale a-kasse eller callcentret for at få hjælp.


NemID's supportafdeling

Find din afdeling (åbningstider afhænger af afdeling)

Callcentret (åben kl. 16-20 alle hverdage)

Jeg har problemer med at logge på med mit NemID på min Mac

Bruger du Mac med styresystemet 'Snow Leopard' kan du have problemer med at logge på med dit NemID. For at du kan få det til at fungere igen, skal du enten opgradere til et nyere styresystem eller ændre nogle få indstillinger i dit nuværende styresystem.


Sådan ændrer du indstillingerne
For at NemID kan fungere med Mac OS X 10.6.8 "Snow Leopard", skal du ændre en enkelt indstilling i Java.

  1. Gå i Programmer > Hjælpeprogrammer
  2. Vælg Java-indstillinger
  3. Vælg Netværk
  4. Fjern fluebenet i "Behold midlertidige arkiver for at sikre hurtig adgang"


Herefter kan du igen bruge NemID, som du plejer.

Boksen, hvor jeg skal skrive mit brugernavn og adgangskode, kommer ikke frem - hvad skal jeg gøre?

Du skal have programmet Java installeret på din computer for at kunne bruge NemID.

Når du logger på med NemID, starter computeren en såkaldt Java applet (boksen, hvor du skal skrive dit brugernavn og adgangskode). Java appletten er digitalt underskrevet (signeret) af Nets DanID A/S, så du kan se applettens oprindelse.

Du kan downloade Java her:

> Download Java

Du kan læse mere på nemIDs hjemmeside:

> Brug af Java

Du kan ringe gratis til NemID-support på telefonnummer 80 30 70 50 og få hjælp og vejledning.

Jeg har NemID, men kan alligevel ikke logge på web a-kassen

Får du følgende besked, når du forsøger at logge dig på med dit NemID:

"Dit forsøg med at logge på med NemID slog fejl. Du har ikke knyttet et aktivt OCES-certifikat til NemID. Klik her for at bestille et nyt OCES-certifikat på www.nemid.nu"?

Så skyldes det, at du ikke har sat ja til at anvende dit NemID som digital signatur til det offentlige.

Sådan gør du
Du skal enten tilknytte en digital signatur til dit NemID eller få et nyt NemID. Du kan teste, om du allerede har en digital signatur (log dig fx ind på www.sundhed.dk) eller bestille en digital signatur på NemIDs hjemmeside.

På siden ’Brug NemID fra din bank til offentlige sider’ skal du klikke på det røde link ’Start bestilling af offentlig digital signatur til dit NemID’


>
Gå til siden Brug NemID fra din bank til offentlige sider

Kan jeg bruge NemID med min tablet eller smartphone?

Ja, det kan du godt.

Jeg får beskeden: NemID ikke valideret

Hvert 3. år skal dit NemID valideres, så du skal følge linket til at validere (godkende) dit NemID. Så virker det igen.

Jeg får beskeden: Dit NemID er udløbet
NemID med offentlig digital signatur (OCES-certifikatet) gælder i tre år. Enten får du besked, når du logger på med dit NemID hos en offentlig eller privat tjenesteudbydere, eller også modtager du en e-mail eller et brev.
 
Sådan fornyer du 
Du fornyer NemID med offentlig digital signatur ved at logge på selvbetjeningen på www.nemid.nu og vælge det nederste menupunkt ”Forny NemID”.
Jeg får beskeden: Adgang nægtet
Bruger du medlemslogin, så vil vi anbefale at du i stedet bruger dit NemID. Hvis du ikke har et NemID, kan du bestille et på www.nemid.nu. Alternativt kan du kontakte din afdeling, som kan hjælpe dig.

Jobloggen

Jeg har problemer med jobloggen

Find svaret på dit spørgsmål i 'Oftest stillede spørgsmål' eller via vores vejledninger.


Oftest stillede spørgsmål om jobloggen

Vejledninger om jobloggen