Log på her:Mit FOA

Pressemeddelelse

Det nødvendige kvindeoprør

søndag den 20.04.2008

Strejken blandt de traditionelle kvindefag i den offentlige sektor, der arbejder indenfor børnepasning, ældrepleje, sundhed og med svage grupper, ligger i direkte forlængelse af de oprør, som førte til stemmeretten og den formelle ligeløn. Nu handler kampen om reel ligeløn.

Strejken blandt de traditionelle kvindefag i den offentlige sektor, der arbejder indenfor børnepasning, ældrepleje, sundhed og med svage grupper, ligger i direkte forlængelse af de oprør, som førte til stemmeretten og den formelle ligeløn. Nu handler kampen om reel ligeløn.


"Jeg tror, at man med rette kan beskrive kvindernes vej til stemmeret først til kommuner og siden til Rigsdagen som kvindernes indtog i samfundet som ligeværdige borgere", siger Dennis Kristensen, formand for FOA - Fag og Arbejde, i anledning af, at det netop er i dag, at indførelsen af kvinders stemmeret markeres over hele landet.


"Kvindernes kamp for ligeløn mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen i 70´erne var reultatet af det oprør, som kvindernes indtog som lønmodtagere på arbejdsmarkedet, udløste. Det var en lang og sej kamp for det, der i dag er så indlysende for alle - nemlig at mænd og kvinder i samme fag, som arbejder side om side, naturligvis skal honoreres med samme løn."


"Det oprør, som vi oplevede sidste sommer indenfor ældreplejen, og som vi i dag oplever gennem storstrejken indenfor de centrale velfærdsydelser i den offentlige sektor, kan i mine øjne meget vel være starten på det 3. kvindeoprør. Denne gang med det mål at skabe ligeværd mellem mænd og kvinder med samme ansvar, kompetence eller uddannelseslængde. Dermed kan strejken blive starten på et opgør om menneskeværd."


"Når de traditionelle kvindefag, der arbejder med mennesker indenfor den offentlige velfærd, kun tjener 81 kr. hver gang de traditionelle mandefag, der arbejder med døde ting på det private arbejdsmarked, så er opgøret om menneskeværd også det nødvendige oprør", siger Dennis Kristensen.

af Mette Wiederholt Pedersen

Flere kommentarer

Forbundsformand Dennis Kristensen

Forbundsformand Dennis Kristensen, telefon: 40184281