Tryghedspuljen

Fyrede kan søge penge

Er du fyret, fordi din kommune skal spare? Så kan du søge op til 10.000 kroner fra Tryghedspuljen.

Ved overenskomstforhandlingerne i foråret blev Kommunernes Landsforening og KTO enige om at oprette en tryghedspulje. Puljen skal finansiere tryghedsskabende aktiviteter i forbindelse med kommunale afskedigelser.

Aktiviteterne skal være et ekstra tilbud ud over, hvad der i øvrigt tilbydes medarbejdere ved afskedigelse.

”Det skal ses som et plaster på såret,” konstaterer Asbjørn Andersen, chefkonsulent i FOAs overenskomstafdeling.

For at søge penge fra Tryghedspuljen skal du:

  • Være afskediget som følge af kommunale besparelser. Du kan ikke søge, hvis du er afskediget af andre årsager.
  • Du skal endnu ikke være fratrådt, men du kan godt været fritstillet i opsigelsesperioden.

Du kan søge penge til:

  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Karrieresparring, afklaring og vurdering af kompetencer
  • Individuel rådgivning om personlige og arbejdsmæssige udfordringer

Aktiviteten skal udbydes af en ekstern leverandør. Valget af aktivitet bestemmes i fællesskab af dig og din leder.

Sådan gør du:

  • Du ansøger med en elektronisk blanket fra www.tryghedspuljen.dk
  • Du kan ansøge om penge til forskellige aktiviteter, men det samlede beløb kan højest være 10.000 kroner.
  • Ansøgningen skal underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant, og hvis der ikke er sådan en på din arbejdsplads, så af din lokale FOA-afdeling. Underskrifterne skal scannes ind i ansøgningen.

Du får svar på ansøgningen inden for 14 dage. Du får fri med sædvanlig løn til at deltage i aktiviteterne. Pengene udbetales til din arbejdsplads, som betaler for den/de aktiviteter, du har fået bevilget penge til.

Se også:

» Vejledning til tryghedspuljen
 

Skriv en kommentar:
Log på

M Ina Pennov
Skrevet: Thursday, August 11, 2011 3:03:29 PM
Det er godt nok uretfærdigt at puljen ikke dækker alle de der er opsagt grundet i besparelser, selvom man er opsagt før puljen blev sat i værk... så længe det stadig er en del af den økonomiske afmatning i kommunerne
I.Pennov
M Vibeke Margrit Nolde Nielsen
Skrevet: Wednesday, January 11, 2012 9:23:12 AM
Hej
Jeg oplever at det er småt med kursuser til under 10.000 kr, så mon ikke det er derfor, at der stadigvæk er alle de penge i puljen ? Jeg har ikke oplevet i min kommune at nogen af mine kollegaer har kunnet gøre gavn at tilbuddet...øv
mvh Vibeke
M Lilly Fredin
Skrevet: Friday, February 17, 2012 11:44:04 AM
jegblev tvunget til skrive under da de sagde at jeg snakkede om min famile ,jeg ved der andre der snakket om deres famile og rejser .Det syntes jeg er blivet behandlet uretfærdig .