Konference i patientsikkerhed

Årets patientsikkerhedskonference finder sted mandag den 11. april 2011 i København.

Dette års konference i patientsikkerhed lægger ud med oplæg om, hvad der sker med patientsikkerheden, når sundhedsvæsenet er under økonomisk pres. Efter oplæggene vil deltagerne kunne deltage i diskussion om emnet med Kurt Strand som ordstyrer.

Desuden vil emner som forskning i patientsikkerhed og sikker medicinering komme op på eftermiddagens sessioner.

Konferencen afholdes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og foregår på Hotel Scandic i København.

Læs mere om konferencen her

Der er ingen deadline for tilmelding – men der kan være et begrænset antal deltagere.

Kursusafgift: 2.300 kroner.