Tillykke med din autorisation! Nu kan du som nyuddannet social- og sundhedsassistent få refunderet gebyret for din autorisation af FOA – uanset om du er medlem eller ej. Du søger om refusionen her på siden.
Når du har ansøgt om og modtaget din autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, kan du få gebyret på 1.362 kr. refunderet af FOA.
Du søger om refusion ved at udfylde formularen på denne side (kræver login med MitID). Du skal blot indtaste dit autorisations-ID samt datoen for udstedelsen af din autorisation. OBS. Det er vigtigt, at du skriver den korrekte dato for udstedelse af din autorisation samt dit præcise autorisationsID (starter altid med tallet nul).
Er du i tvivl om dit autorisationsID og datoen? Tjek det her
DU SKAL LOGGE PÅ FOR AT ANSØGE
FOA er fagforeningen og a-kassen for social- og sundhedsassistenter
Vi forstår, hvordan din hverdag er - og vi lytter til lige netop dit behov.
Alle nyuddannede social- og sundhedsassistenter, der har fået autorisation fra og med 1. april 2026, kan få refunderet udgiften til autorisationsgebyret via FOA – uanset om du er medlem af FOA eller ej.
Nej. Du behøver ikke være medlem af FOA for at få refunderet dit autorisationsgebyr. Ordningen gælder både for medlemmer og ikke-medlemmer. Og bare rolig - du bliver ikke automatisk meldt ind i FOA, når du ansøger om refusion. Men hvis du ønsker at melde dig ind i FOA og tage del i de mange medlemsfordele, kan du gøre det her: Bliv medlem Se alle medlemsfordelene
Hvis du er FOA-medlem, skal du blot indtaste dit autorisations-ID samt datoen for udstedelsen af din autorisation. Hvis du ikke er medlem af FOA, skal du desuden udfylde dine kontaktinformationer.
Udstedelsesdatoen: Det er vigtigt, at du skriver den præcise dato ift. autorisationens udstedelsesdato. Det er ikke den dag, du dimitterede på din uddannelse, men den dag din autorisation blev udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Dit autorisationsID: Dit autorisationsID starter altid med ’0’ (tallet nul). Hvorimod de resterende fire tegn er en blanding af tal og bogstaver, som der ikke er noget mønster i. Pas på ikke at skrive bogstavet O i stedet for tallet 0.
Du kan altid tjekke dit autorisationsID samt udstedelsesdatoen her: https://autregweb.stps.dk/da
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at søge om refusion, er du velkommen til at ringe til FOAs medlemsservice på telefon 46 97 37 77.
Du kan få refunderet hele det autorisationsgebyr, du har betalt for at få din autorisation som social- og sundhedsassistent. Gebyret for at søge om autorisation som social- og sundhedsassistent er på 1.362 kr. (2026 niveau). Refusionen af gebyret er skattefrit.
Når din ansøgning om refusion er godkendt, vil beløbet blive overført til din NemKonto inden for maksimalt 7 hverdage.
Hvis du opdager, at du har skrevet forkert i din ansøgning om refusion, kan du indsende en ny ansøgning. Det gør du i formularen her på siden.
Hvis dit navn, din autorisationsdato eller dit autorisations-ID er forkert indtastet, vil du få afslag på din ansøgning. I afslaget gør vi opmærksom på, at du kan søge igen, hvis det skyldes en forkert indtastning.
OBS. Det er vigtigt, at du skriver den præcise dato ift. autorisationens udstedelsesdato. Det er ikke den dag, du dimitterede på din uddannelse, men den dag din autorisation blev udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Dit autorisationsID starter altid med ’0’ (tallet nul). Hvorimod de resterende fire tegn er en blanding af tal og bogstaver, som der ikke er noget mønster i. Pas på ikke at skrive bogstavet O i stedet for tallet 0. Du kan altid tjekke dit autorisationsID samt udstedelsesdatoen her: https://autregweb.stps.dk/da
Du kan altid se en kopi af din ansøgning om refusion i 'Min Post' på foa.dk - også selvom du ikke er medlem. Log blot på med MitID.
Har du spørgsmål eller har du brug for hjælp til at søge om refusion, er du velkommen til at ringe til FOAs medlemsservice på telefon 46 97 37 77.
Når du afslutter din uddannelse, skal du søge om autorisation, før du må bruge titlen social- og sundhedsassistent, da det er en beskyttet titel. Det gør du ved at udfylde en ansøgning og betale et gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed. Se vores guide til at søge om autorisation her.
Når du har betalt autorisationsgebyret og fået din autorisation, kan du søge om refusion fra FOA, hvis du opfylder betingelserne for ordningen. Det gøres i formularen her på siden.
Efter aftale med Kommunernes Landsforening (KL) varetager vi i FOA refusionsprocessen på vegne af 'Ufaglært til faglært-puljen', hvor nyuddannede social- og sundhedsassistenter kan få refunderet udgiften til deres autorisationsgebyr. Det gælder både FOA-medlemmer og ikke-medlemmer.
Det er kun for SOSU-assistenter, at vi varetager selve refusionsprocessen her i FOA.
Men hvis du er ambulancebehandler eller paramediciner, kan du også søge om refusion af dit autorisationsgebyr - det skal dog i stedet gøres gennem Den Regionale Kompetencefond. Din ansøgning om refusion skal både underskrives af dig, din leder og din TR eller lokale FOA-fagforening.
Læs mere autorisation som ambulancebehandler eller paramediciner
Som social- og sundhedsassistent, ambulancebehandler eller paramediciner
Sådan søger du autorisation